Skilsmissebørn ligger vågne om natten, fordi de bekymrer sig om mor og far

I børnesamtalerne taler vi om alt det, der optager børnene, nu hvor mor og far skal skilles. Det kan være savn, sorg, fejring af mærkedage og højtider. Et af de emner, jeg taler med børnene om, er søvn. Emnet tog jeg spontant op, fordi flere af børnene gav udtryk for, at de var trætte og sov for lidt. Jeg var nysgerrig på sengetider, om de havde svært ved at falde i søvn, hvordan søvnen var, og om de følte sig udhvilede, når de vågnede om morgen. Alt det vil jeg derfor komme ind på i dette blogindlæg.

Børnenes søvn (eller mangel på samme) gav mig stof til eftertanke

Jeg blev mildest talt chokeret over børnenes tilbagemeldinger. Så chokeret, at jeg nu altid bringer dette emne i spil under samtalerne, som jeg har både med forældre og med børn. Også fordi børnene fortalte mig, at søvnbesværet var begyndt, efter at forældrene var blevet skilt.

Årsagen er børnenes bekymringer for fremtiden og for forældrene

En af årsagerne til den ufrivillige søvnløshed blandt de børn, jeg taler med er, at børnene ligger og bekymre sig om deres forældre eller spekulerer på fremtiden. De spekulerer på, om forældrene er kede af det, og hvad de kan gøre for, at forældrene kan få det bedre. Rigtig mange af dem tænker på forskellige problemstillinger, der omhandler forældrenes nye kærester eller kommende kærester og deres eventuelle børn. Fordi det ukendte gør børnene nervøse og bekymrede for fremtiden.

Er forældrene i konflikt, bruger børnene rigtig meget energi på at finde på løsninger. De bruger energi på at forstå konflikterne, men også på at være rigtig kede af det.
Børnenes søvnbesvær viser, at de også på dette punkt ligner os voksne. Når noget går dem på, kører tankerne rundt i deres hoveder. Når mørket og stilheden sænker sig, tager tankerne over og påvirker både deres krop og sind i en grad, som gør, at de ikke kan falde i søvn.

Det er typisk tanker, som de ikke involverer andre i – heller ikke dig som forælder. I stedet ligger de og tumler med tankerne alene, fordi de ikke vil bekymre dig, og fordi de synes, at forældrene har nok at se til. Tankerne medfører, at de vender og drejer sig i timevis. Det betyder, at de ikke får den søvn, som de har brug for.

Vi ved godt, søvnen er vigtig. Så hvorfor gør vi ikke mere? Og hvorfor er den egentlig så vigtig?

Som sagt blev jeg så overrasket over udfaldet af min egen interne undersøgelse, at jeg satte mig for at se nærmere på, hvilken betydning søvnen har for børns udvikling og deres dagligdag, og hvad manglende søvn har af konsekvenser for dem.

Den viden, jeg fik, er så vigtig, at jeg bliver nødt til at bringe den videre til dig. De fleste ved, at søvn er vigtig for, at man kan fungere i dagligdagen – det gælder både voksne og børn. Men for børnene er der mere på spil, når de ikke får deres søvn. Søvnen er særdeles vigtig for børns generelle trivsel og udvikling. Den er faktisk lige så vigtig som mad. Børn har simpelthen et fysisk behov for søvn. Under søvnen udfører kroppen en række vigtige funktioner. Blandt andet bliver det, der er sket i løbet af dagen, og de erfaringer barnet har gjort sig lagret i hjernen i langtidshukommelsen. Lagringen er vigtig for, at børnene kan huske det, de lærer om dagen.

Derudover frigives væksthormoner under søvnen. Væksthormonerne gør, at barnet udvikler sig både fysisk, psykisk og mentalt. Deres immunforsvar svækkes ved for lidt søvn, og de bliver mere modtagelige for sygdomme.

Søvnen eller mangel på samme spiller også ind i vores dagligdag, idet den har betydning for, hvordan vi kommer igennem dagen og eventuelle udfordringer. Manglende søvn kan gøre, at børnene får en kortere lunte og oftere havner i konflikter. Er man træt og uoplagt svækkes eksempelvis evnen til at forstå, reflektere og planlægge, hvilket kan give barnet større udfordringer i skolen og i forhold til de voksnes forventninger. Søvnen påvirker vores humør og vores tanker. Ved for lidt søvn bliver de små børn irritable og pjevsede. De større børn kan få koncentrationsbesvær, store humørsvingninger og vil have sværere ved at lære.

Du kan blive den forskel, der får dit barn til at sove om natten

Jeg ved ikke, om vi helt kan fjerne alle barnets bekymringer, men jeg ved, at man som skilte forældre kan skære en del af bekymringerne væk ved at ændre på få, men vigtige områder. Et godt forældresamarbejde, hvor man som forældre tager ansvar for kommunikationen – både mellem hinanden, men også mellem de to hjem – vil gøre en kæmpe forskel for barnet. Så barnet ikke oplever at blive gjort ansvarlig for, at beskeder kommer frem til den anden forælder.

Det samme gælder, hvis vi forbereder barnet på kommende forandringer i god tid, og sætter tid af til at tale med barnet om de kommende forandringer og deres tanker omkring det. For eksempel introduktion af nye kærester, flytning, ferier og alt det andet, der følger med en skilsmisse.

Sørg for, at to hjem ikke betyder to forskellige sengetider. Skab en god søvnrytme for dit barn

En anden ting, som også kom for dagens lys i børnesamtalerne om deres søvn var, at børnene mødes af forskellige regler for, hvornår de skal i seng, fordi de nu har to hjem. Det betyder, at rigtig mange skilsmissebørn ikke har en fast døgnrytme.

Jo bedre I som forældre er til at skabe nogenlunde ens regler for jeres barn i de to hjem, jo lettere bliver det for barnet. Ens regler omkring faste sengetider og rutiner før sengetid er også med til, at barnet kommer ind i en god søvnrytme, som bevares, selvom barnet sover 2 forskellige steder. På den måde vil børnene tage forandringerne lettere og dermed have færre bekymringer.

Faste sengetider skaber ro i barnets døgnrytme, så det er noget af det vigtigste, du kan give dit barn. Som skilte forældre kan det jo være en udfordring, hvis I ikke er enige om tidspunktet. MEN – da søvnen er så essentiel for dit barns udvikling, er det vigtigt, at du forsøger at skabe konsensus om tidspunktet med din eksmand eller ekskone.

Det handler altså primært om, at du skaber en fast søvnrytme, og at du følger rytmen, hvad enten det er hverdag eller weekend. Forskningen viser, at børn, der har faste sovetider, har en bedre søvn. De har nemmere ved at finde roen, nemmere ved at falde i søvn og vågner sjældent om natten.

Et andet punkt, der er vigtigt for kvaliteten af barnets søvn, er ritualer og faste rutiner omkring sengetid. De faste rutiner skaber forudsigelighed både for børnehavebarnet og skolebarnet, hvilket gør at sengelægningen kommer til at foregå lettere og mere smidigt, fordi barnet ved, hvad der skal ske. Ritualerne skal bestå af rolige og hyggelige aktiviteter.

Start gerne en times tid før dit barn skal ligge i sin seng. I den sidste time skal barnet ned i gear. Ingen vilde lege. Sluk for alle elektroniske medier. At være på de forskellige elektroniske platforme, inden man går i seng, påvirker i særdeleshed barnets søvn negativt. Det skyldes blandt andet, at lyset fra skærmen reducerer kroppens melatonin optag med op til 20 %. Melatonin er det stof, kroppen frigiver, når trætheden melder sig. Det er kroppens måde at fortælle, at den har brug for søvn.

Den sidste halve time handler om, at I gør klar til natten. Det indbefatter selvfølgelig, at barnet skal have nattøj på, tænderne skal børstes, og der skal tisses af til natten, men det indbefatter også, at du sætter dig ned med dit barn og lader roen sænke sig. Dæmp lyset i rummet. Tal med dit barn om dagen, der er gået, mere som en opremsning, end at I skal løse problemer eller konflikter. Læs en lille historie eller syng en stille sang. Skab ro omkring barnet. Dæmp lyset i rummet. Putningen behøver ikke at vare længere end en halv times tid. Om sommeren er det vigtigt for søvnkvaliteten, at barnet sover i et mørkt rum.

Hvor mange timers søvn dit barn har behov for afhænger af dets alder

Derfor har jeg i dette afsnit lavet en overskuelig oversigt over de forskellige aldersgrupper og deres søvnbehov. Hvis du vil vide endnu mere, kan jeg anbefale dig at læse mere hos Sundhedsstyrelsen, Nordic Parenting og Scansleep.

Spædbørn

Spædbørn i alderen 1-4 uger har brug for 15–18 timers søvn i døgnet. Spædbarnet har endnu ikke en fast døgnrytme. Søvnmønsteret er uregelmæssigt og styres mest af, om spædbarnet er sulten eller mæt. Et nyfødt spædbarns søvncyklus varer typisk 50 – 60 minutter, og det nyfødte spædbarn sover som regel kun 1-2 søvncyklusser af gangen. De længste sammenhængende søvnperioder er derfor mellem 2 til 4 timer. Når spædbarnet er omkring 6 måneder er døgnrytmen forankret og styrkes gennem faste rutiner. De fleste spædbørn vil få mere samlede søvnperioder og kan godt komme op på mere end 5 timers søvn samlet. Barnet har typisk brug for at sove to til tre gange i døgnet

1 til 3 årige børn

1-årige børn har brug for 12-14 timers søvn. De sover mellem 1 til 2 lure i løbet af dagen. Mellem 1 og 2 år kan de fleste nøjes med en lur midt på dagen. Hvornår barnet ophører med at sove middagslur afhænger helt af, hvornår barnet er modent til at få dækket sit søvnbehov om natten. Når barnet stopper med at sove om dagen, skal de sove længere om natten, og de vil derfor have brug for at komme tidligere i seng, end det plejer.

7 til 12 årige børn

Børn i denne aldersgruppe har brug for mellem 9 og 11 timers søvn. Tidspunktet, for hvornår de skal i seng, rykkes i takt med, at søvnbehovet ændres. Hvis barnet eller familien dagligt er optaget af mange aktiviteter, stiger barnets behov for søvn.

13 til 18 årige

Søvnen har fortsat stor betydning for de unge menneskers trivsel og sundhed, og anbefalingerne i puberteten ligger på mellem 8 til 10 timers søvn. I puberteten falder søvnmængden ofte på grund af senere sengetider, kombineret med at den unge skal tidligt op og i skole. De mange elektroniske medier påvirker søvnen negativt. Utilstrækkelig søvn kan også påvirke kroppen, fordi udskillelsen af væksthormoner falder og stofskiftet påvirkes, hvilket kan medføre træthed, humørsvingninger, koncentrationsbesvær, nedsat læring og vægtøgning.