Sådan bruger jeg AI – med faglighed og omtanke

Ja, jeg bruger AI. ChatGPT er blevet et arbejdsredskab, som jeg blandt andet bruger til research, tekstarbejde og udvikling af billeder til min hjemmeside.

Det vil jeg gerne være helt åben om.

Men der er én ting, som er vigtig for mig at slå fast fra begyndelsen:

AI er mit arbejdsredskab. Det er ikke min faglighed.

Det er mig, der beslutter, hvad der skal undersøges, hvilke spørgsmål der skal stilles, hvilke kilder og oplysninger der er relevante, hvad der mangler, hvad der skal skrives om – og hvad jeg til sidst vil stå på mål for og offentliggøre på min hjemmeside.

Det, jeg laver, skal være fagligt ordentligt, menneskeligt og til hjælp for de børn og voksne, som finder vej til min hjemmeside.

AI hjælper mig – men bestemmer ikke

Jeg ser ChatGPT lidt som en meget hurtig assistent.

Det kan blandt andet hjælpe mig med at:

• finde information og relevant materiale
• skabe overblik over store informationsmængder
• undersøge et emne fra flere vinkler
• foreslå struktur og vinkler
• komme med første tekstudkast
• foreslå andre formuleringer
• udvikle idéer til indhold og billeder.

Det er nyttigt.

Men det betyder ikke, at jeg accepterer det, ChatGPT kommer tilbage med.

Tværtimod.

Når jeg arbejder med emner som psykisk vold, forældrefremmedgørelse, børn i skilsmisse og familier i alvorlige konflikter, er det afgørende for mig, at oplysningerne er nuancerede, ordentligt undersøgt og formidlet på en måde, som faktisk hjælper den person, der sidder og læser.

Derfor er det mig, der:

• vurderer indhold og kilder
• fravælger oplysninger
• stiller nye spørgsmål
• efterspørger bedre dokumentation
• beder om yderligere research
• ændrer vinkler og struktur
• retter og omskriver sproget
• tilføjer min egen faglige viden og erfaring
• beslutter, hvad der til sidst bliver offentliggjort.

ChatGPT må gerne foreslå. Jeg bestemmer.

Sådan bruger jeg ChatGPT til research

Når jeg skal skrive et nyt blogindlæg, opdatere en landingsside eller udvikle eksempelvis en test eller en FAQ, begynder arbejdet ofte længe før den første tekst bliver skrevet.

Jeg bruger en del tid på at definere selve researchopgaven.

Det betyder, at jeg sjældent bare spørger:

“Hvad ved du om psykisk vold?”

Jeg beskriver i stedet meget konkret, hvad jeg ønsker undersøgt.

Det kan blandt andet være:

• bestemte problemstillinger og delområder
• forskning og faglig litteratur
• faglige begreber
• myndighedsmateriale
• lovgivning, når det er relevant
• forskellige faglige perspektiver
• modstridende synspunkter, der bør belyses
• bestemte spørgsmål, som researchen skal forsøge at besvare
• hvilke typer kilder der skal prioriteres
• hvem det færdige indhold skal hjælpe.

Nogle gange bruger jeg faktisk ganske lang tid på at udarbejde og finpudse selve prompten, før researchen overhovedet begynder.

Det gør jeg, fordi jeg ikke ønsker, at AI selv skal definere, hvad der er vigtigt.

Jeg definerer opgaven. AI hjælper med at udføre dele af den.

Når researchen kommer tilbage

Når den første research kommer tilbage, læser jeg materialet kritisk og vurderer, hvor der mangler noget.

Så begynder næste runde.

Det kan for eksempel være:

• “Det er for generelt.”
• “Find bedre dokumentation.”
• “Der mangler barnets perspektiv.”
• “Undersøg det grundigere.”
• “Det bliver for akademisk.”
• “Det er for hårdt skrevet.”
• “Det rammer ikke den kvinde, jeg skriver til.”
• “Det var faktisk ikke det, jeg bad om. Prøv igen.”

Hvis ChatGPT en dag skriver sine erindringer om arbejdet hos Skilsmissekonsulenten, bliver kapitlet om korrekturrunder formentlig forholdsvis langt 😀

Fra research til den tekst, du læser

Når researchen er færdig, er hjemmesideteksten det langt fra nødvendigvis.

ChatGPT kan hjælpe mig med et første udkast, en mulig struktur eller forskellige formuleringer. Derefter begynder det redaktionelle arbejde.

Typisk vil jeg:

• læse materialet grundigt og kritisk
• sammenholde det med min egen faglige viden og praksiserfaring
• vurdere de faglige nuancer
• fjerne det, jeg ikke kan stå inde for
• undersøge videre, hvis noget er uklart eller utilstrækkeligt dokumenteret
• tilføje perspektiver, der mangler
• ændre struktur og rækkefølge
• omskrive formuleringer
• arbejde med tekstens tone og menneskelighed
• gennemlæse det hele igen
• og ofte rette endnu en gang.

Noget af det vigtigste for mig er, om teksten faktisk hjælper den person, som sidder på den anden side af skærmen.

Jeg spørger blandt andet mig selv:

• Kan hun genkende det, hun oplever?
• Bliver et kompliceret emne mere forståeligt?
• Bliver hun unødigt forskrækket af formuleringen?
• Er noget blevet for forsimplet?
• Mangler barnets perspektiv?
• Er teksten både fagligt præcis og menneskeligt ordentlig?
• Lyder teksten som mig?

Jeg har tidligere kaldt mig selv lidt pedantisk på det område.

Det tager jeg egentlig gerne på mig.

Når man skriver om børn, psykisk vold, skilsmisse, forældrefremmedgørelse og mennesker, som kan stå i en meget sårbar livssituation, synes jeg faktisk, at lidt pedanteri er en ganske udmærket egenskab.

Der er med andre ord ikke meget “tryk på en knap og læg på hjemmesiden” over min måde at bruge AI på.

Min faglighed kommer ikke fra ChatGPT

Jeg kunne rådgive børn og familier længe før ChatGPT fandtes.

Min faglighed bygger på mine uddannelser, efteruddannelser, kurser, faglige litteratur og mere end 25 års arbejde med børn, forældre og familier.

Jeg er uddannet pædagog og har blandt andet videreuddannet mig inden for:

• systemisk familieterapi
• coaching
• mediation
• vold i nære relationer
• børne- og familiearbejde.

Gennem årene har jeg mødt mange børn og forældre i skilsmisser – også familier, hvor psykisk vold, manipulation, alvorlige konflikter eller bekymring for børnene har fyldt.

Det er den faglighed og erfaring, jeg tager med mig, når jeg vurderer information, forskning og faglige kilder.

AI kan hjælpe mig med at:

• finde og organisere materiale
• skabe overblik
• undersøge et emne fra flere sider
• udfordre en struktur
• foreslå formuleringer.

Men AI kan ikke overtage:

• mit faglige ansvar
• min praksiserfaring
• min menneskelige dømmekraft
• mit kendskab til børn og familier
• min vurdering af, hvad der er relevant og hjælpsomt for den person, der læser med.

Det kan ikke møde et barn.

Det kan ikke sidde over for et menneske, der er bange, udmattet eller i tvivl, og foretage den menneskelige og faglige vurdering, som situationen kræver.

Og det kan heller ikke overtage mit ansvar for det, jeg vælger at offentliggøre.

Dine oplysninger bliver ikke råmateriale for AI

Der er en meget klar grænse for, hvordan jeg bruger ChatGPT i forhold til mine klienter.

Din historie bliver ikke materiale for ChatGPT.

Som udgangspunkt bruger jeg aldrig klientdata som input til ChatGPT.

Der er kun én snæver undtagelse.

Hvis der helt undtagelsesvist opstår en særlig og konkret opgave, hvor oplysninger fra en klients sag er nødvendige for arbejdet med ChatGPT, gør jeg det kun:

• når de relevante oplysninger er anonymiseret, og
• når klienten udtrykkeligt har godkendt, at de anonymiserede oplysninger må anvendes til netop den konkrete opgave.

Det, du fortæller mig i en rådgivningssamtale, bliver altså ikke rutinemæssigt sendt videre til ChatGPT.

Min generelle behandling og beskyttelse af personoplysninger kan du læse mere om på min separate side om databeskyttelse.

Hvorfor jeg bruger AI-genererede billeder

Du vil også møde AI-genererede billeder på dele af min hjemmeside.

Det valg har jeg truffet meget bevidst.

Jeg arbejder med emner, som kan være vanskelige at illustrere.

Hvordan ser psykisk vold eksempelvis ud?

Ofte netop ikke som et dramatisk øjeblik med råb, knyttede næver eller et menneske, der ser tydeligt truende ud.

Den kan være langt mere subtil.

Den kan ligge i:

• et blik
• tavsheden
• kontrollen
• følelsesmæssig kulde
• magtubalancen
• et menneskes vagtsomhed
• usikkerheden
• forsøget på hele tiden at aflæse den anden og undgå at gøre noget forkert.

Almindelige stockfotos rammer efter min erfaring ikke altid de nuancer særlig godt.

De kan nemt blive:

• for polerede
• for generelle
• for reklameagtige
• for opstillede
• følelsesmæssigt upræcise.

Jeg vil hellere have billeder, der er udviklet til den konkrete tekst og den stemning, de skal understøtte.

Mød de tre fiktive familier

Derfor har jeg udviklet tre fiktive familier, som kan gå igen i illustrationerne på hjemmesiden.

De er ikke virkelige klienter.

De forestiller ikke konkrete sager.

Og billederne dokumenterer ikke hændelser, der faktisk har fundet sted.

De er illustrationer.

Ligesom en professionel fotoserie med skuespillere også ville være det.

Hvis jeg skulle fotografere alle de situationer, jeg skriver om, ville det kræve fotografer, skuespillere, børn, forskellige locations, tøj, lys og omfattende iscenesættelse.

De fotograferede personer ville også spille roller, og situationerne ville stadig være konstruerede.

AI gør det muligt for mig at arbejde mere fleksibelt og målrettet med illustrationerne.

Men heller ikke her får AI frie hænder.

Jeg har brugt meget tid på at definere de tre familier og personerne i dem. Det gælder blandt andet:

• alder
• udseende
• børn og familierelationer
• tøj
• hverdag
• miljø
• gennemgående karakteristika.

Sådan arbejder jeg med det enkelte billede

Når jeg udvikler en billedserie, definerer jeg ofte meget detaljeret:

• hvilken tekst billedet skal understøtte
• hvilken situation der skal illustreres
• hvem der skal være til stede
• hvor personerne skal placeres
• deres tøj
• deres kropssprog
• deres blikretning
• det følelsesmæssige udtryk
• miljø og lys
• billedets beskæring og format
• hvilke elementer der skal være med
• hvilke elementer der ikke må være med
• hvilken følelse billedet samlet skal efterlade hos den, der ser det.

Det er mig, der definerer fortællingen.

AI er værktøjet, der forsøger at omsætte mine instruktioner til et billede.

Og ligesom med teksterne lykkes det ikke nødvendigvis i første forsøg.

Psykisk vold kræver særlig visuel omtanke

Ved billeder om psykisk vold har jeg eksempelvis bevidst valgt, at volden ikke skal illustreres gennem:

• slag eller fysisk overfald
• råbende mænd
• knyttede næver
• dramatiske trusler
• stereotype billeder af en “voldsmand”.

Jeg forsøger i stedet at vise de mere subtile dynamikker, som kan være en del af psykisk vold:

• kontrol
• tavshed
• vagtsomhed
• følelsesmæssig kulde
• manipulation
• magtubalance
• grænseoverskridelse
• usikkerhed
• et menneskes forsøg på hele tiden at aflæse den anden.

For mig er det netop en af fordelene ved at kunne styre illustrationerne meget præcist.

Billedet kan udvikles til den konkrete sammenhæng i stedet for, at jeg skal finde et tilfældigt stockfoto, der nogenlunde passer til teksten.

Billederne skal støtte det, du læser

De AI-genererede billeder skal ikke dokumentere eller bevise noget.

De skal heller ikke få dig til at tro, at du ser en virkelig hændelse.

De skal støtte teksten og gøre en situation, en relation, en følelse eller en stemning lettere at forstå og genkende.

Hvis du kan genkende en situation eller en følelse i et af billederne og tænke:

“Sådan kan det faktisk føles,”

så har illustrationen gjort det, jeg håbede på.

Jeg håber derfor, at du vil tage godt imod de tre familier.

Og du er meget velkommen til at fortælle mig, hvordan du oplever billederne – også hvis der er situationer eller nuancer, du synes, jeg mangler at illustrere.

Det er mig, der står på mål for det, du læser

AI kan være et virkelig godt arbejdsredskab.

Det kan gøre omfattende research mere overskuelig. Det kan hjælpe mig med struktur, idéer, formuleringer og billeder. Og det giver mig mulighed for at undersøge emner fra flere sider på en måde, som tidligere ville have taget langt længere tid.

Men AI er ikke Skilsmissekonsulenten.

Det er jeg.

Når du læser en tekst på min hjemmeside, er det mig, der har besluttet, at den skal stå der.

Det er mig, der:

• beslutter, hvad der skal undersøges
• vurderer kilderne og indholdet
• retter, omskriver og tilføjer
• fravælger det, jeg ikke kan stå inde for
• vurderer, om formuleringen er fagligt forsvarlig
• vurderer, om den er menneskeligt ordentlig
• godkender den endelige tekst
• beslutter, hvad der bliver offentliggjort.

Så ja – jeg bruger AI.

Jeg bruger det gerne.

Jeg bruger det meget.

Men jeg bruger det som det, det er:

et arbejdsredskab i hænderne på den fagperson, du er kommet for at møde.

Har du spørgsmål eller feedback?

Åbenhed er hele grunden til, at denne side findes.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan jeg bruger AI, ChatGPT eller AI-genererede billeder hos Skilsmissekonsulenten, er du derfor altid velkommen til at spørge.

Og hvis du har kommentarer til mine billeder eller tekster, lytter jeg også gerne.

For selv om jeg bruger moderne værktøjer i mit arbejde, er udgangspunktet det samme, som det altid har været:

Det, jeg laver, skal være fagligt ordentligt, menneskeligt og til hjælp for de børn og voksne, som finder vej til min hjemmeside.