Familieretshuset: Sådan passer du på dig selv og dit barn i systemet

Opdateret d. 17. marts 2026
Dette blogindlæg beskriver, hvordan jeg oplever, at sagerne i Familieretshuset bliver håndteret, for at du kan vide, hvad du skal være opmærksom på både før, under og efter et møde i Familieretshuset. Det kan nemlig være lidt af en jungle.

Fordi jeg selv deltager i mine klienters møder i Familieretshuset, taler med mange klienter, som har sager i Familieretshuset, og da jeg har været i flere af Familieretshusene rundt omkring i landet, tør jeg godt sige, at jeg har et godt kendskab til sagshåndteringen. Lad mig bare være helt ærlig. Jeg er ikke særligt imponeret. De største problemer er den lange sagsbehandlingstid, og at forældrene ikke føler, at der er tid nok til at blive hørt eller forstået. Efter min mening bliver børnesamtalerne, når barnet er 6+ år, afgørende for udfaldet af sagen, og dermed kan barnet opleve, at der ligger et enormt pres på dets skuldre.

Som nyskilt har man positive forventninger til, at man kan få hjælp af systemet til det, der vedrører ens børn, så de så nænsomt som muligt kommer igennem skilsmissen. Forventningerne lever desværre ikke op til den virkelighed, som mange forældre rammes af. Derfor har jeg skrevet dette blogindlæg, så du kan være forberedt, hvis du selv skulle komme i den situation.

I dette blogindlæg vil jeg give dig nogle punkter, du kan være opmærksom på, når du starter en sag eller har en sag kørende i Familieretshuset. Jeg fortæller dig om ….

• hvad du kan forvente dig, når du har en sag i Familieretshuset.
• hvordan du forbereder dig på møderne i Familieretshuset.
• hvad der har afgørende betydning i din sag.
• og hvad en børnesamtale og barnets initiativret indebærer.

Hvad er Familieretshuset?

I Familieretshuset kan du få forskellige former for hjælp, når du ligger i skilsmisse, eller hvis du og din ekspartner er uenige om, hvad der er godt for jeres børn.

Du kan få børnefaglig rådgivning, familiemægling, og hjælp til fastsættelse af samvær. Familieretshuset er også dem, der træffer midlertidige afgørelser om bopæl og samvær. Er I for eksempel uenige om jeres barns bopæl og forældremyndighed, skal jeres families situation udredes af Familieretshuset, hvorefter den sendes videre til Familieretten, som træffer en endelig beslutning.

Mange af de sager som havner i Familieretshuset, er højkonfliktsager. De går under navne som §7 sager eller røde sager. Det er de komplicerede og måske endda komplekse sager. Sagerne er ikke alene komplicerede pga. de mange samtidige forhold (forældremyndighed, samvær, skole og relation til ny partner. De er komplekse, fordi der er et vedvarende højt konfliktniveau, modstridende forklaringer, påstande om fysisk og psykisk vold, psykisk sygdom eller misbrug. Oveni er der også et barn, som formentlig viser tegn på loyalitetskonflikt eller decideret mistrivsel. Det betyder, at sagen ikke kan løses med standardtiltag alene, men kræver en faseopdelt og tværfaglig indsats, hvor kommunen, politi og andre myndigheder deltager. Fokus vil være på barnets tryghed. I disse sager skal Familieretshuset foretage en familieretslig udredning af sagen, som forståeligt tager længere tid. Ofte vil man udarbejde en børnesagkyndig undersøgelse, som er en undersøgelse, der bliver foretaget af en ekstern psykolog. Undersøgelsen varer typisk mellem 3 og 4 måneder og består af flere samtaler mellem psykologen, børnene og forældrene enkeltvis. Der vil også være observationer af samspillet mellem forældrene og barnet. Fælles for alle sagerne er, at udgangspunktet skal være, hvad der er bedst for barnet. Præcis som du kender det her hos mig.

Forventninger til systemet

Når du er nyskilt, kommer du ind i en helt ny verden, som du ikke har været i før. Du har som oftest behov for nogle at tale med, som kan guide dig i, hvad du skal gøre, og hvad du skal ansøge om. Udfordringen er, at alt kontakt til Familieretshuset sker digitalt i dag. Alle ansøgninger skal sendes digitalt ved brug af MitID. Indkaldelser og svar fra Familieretshuset bliver sendt via e-boks. Det betyder, at de mindre ressourcestærke forældre kan have nogle udfordringer.

Familieretshuset har en telefonisk hotline, du kan kontakte, men der er ofte timers ventetid. Du kan dog lægge en besked og bede dem om at ringe dig op. Du skal være opmærksom på, at de folk, der sidder i hotlinen, udtaler sig generelt og ikke i forhold til din specifikke situation.

Der er ingen personlig hjælp at hente. Allerede her opstår frustrationerne hos forældrene. Skal jeg kun søge om samvær, eller skal jeg også søge om bopæl? Hvis jeg søger om bopælen, skal jeg så også søge om samvær? Det er spørgsmål, som jeg ofte får stillet af forældre.

Derfor er du nødt til at …

• væbne dig med tålmodighed. Fra de modtager din ansøgning, til du bliver indkaldt til første møde, går der mellem 2 og 3 måneder, alt efter om det er en §6 eller §7 sag. Selve sagsbehandlingen tager mellem 6 og 12 måneder.
• forberede dig på en rutsjebanetur, der kommer til at tære på dine kræfter og dit mentale overskud.
• forberede dig på, at du økonomisk kan blive ramt, hvis du har brug for advokat eller anden privat bistand.
• finde ekstra overskud til dine børn, mens sagen står på. Det er dem, der er mest i klemme.

Systemet er ikke gearet til disse alvorlige sager

Systemets håndtering af §7 sagerne er efter min mening problematisk. Det er de sager, hvor der er mistanke om fysisk eller psykisk vold, psykisk sygdom eller misbrug af stoffer.

Familieretshuset er for lang tid om at behandle sagerne, og det er ikke ualmindeligt, at børnene kan gå flere måneder, før der bliver etableret en eller anden form for samvær. I al den tid står den anklagede forælder tilbage uden en chance for at få hjælp til at blive renset for de falske anklager eller for at få at vide, hvor børnene er. Det er ikke acceptabelt i en velfærdsstats som Danmark. I dag kan man komme med utallige voldsomme beskyldninger uden at skulle stå til regnskab for det eller for at føre bevis for sine påstande. I dag er det den anklagede, der skal bevise sin uskyld. Der er ingen hjælp at få i det offentlige system. Forælderen er i krise, er dybt frustreret og vil selvfølgelig bare gerne se sit barn igen. De forældre har ingen steder, hvor de kan få hjælp. De oplever, at de allerede er blevet stemplet på forhånd. De har i den grad brug for hjælp til at få valgt de rette ansøgningsformularer samt få belyst deres side af sagen på den rigtige måde. Hjælpen kan de kun få i den private sektor gennem en advokat eller sådan en som mig.

Hvad gør du, når du gang på gang møder en mur og ikke kan få hul igennem?

Forældrene står i en akut krisesituation og forventer, at hjælpen kommer inden for en overskuelig tidsramme. Men virkeligheden er flere måneders ventetid og frustrerende langsommelig sagsbehandling.

Mange forældre oplever dyb frustration over, at der ikke er nogen hjælp at hente mellem møderne i Familieretshuset. Man kan således ikke få fat i den person, der har sagen. Mange forældre oplever, når de ringer til Familieretshusets hotline, at der ingen hjælp er at hente. Svarene, der bliver givet, er generelle, og flere af mine kunder oplever ikke, at blive mødt omsorgsfuldt. Flere forældre oplever, at det er mere løs snak end konkret hjælp, man får.

Min største bekymring er børnene. De lider i den grad over den lange sagsbehandlingstid. Det er dem, der skal navigere i det konfliktfyldte farvand mellem forældrene. Det er dem, der lever i de to hjem under hele sagen. Det er dem, der skal til børnesamtale og tale med en fremmed, som de aldrig har mødt før, om meget personlige oplevelser og ønsker. De får at vide, at de kan tale frit, samtidig med at de får at vide, at deres forældre får et referat af det, de har fortalt. Tænk lige over denne fiktive (men helt almindelige) situation: Hvordan vil du formulere dig som barn, hvis du gerne vil være mest hos mor, men ikke såre far, der måske har lovet dig en ny cykel, hvis du vil være mest hos ham, vel vidende at begge forældre får at vide på skrift, hvad du har sagt? Og hvad ville du sige, hvis du blev truet af den ene forælder?

Hvis du kan mærke, at dit barn har brug for at tale med en professionel, som ikke skal vælge side, og som ikke fortæller fortrolige ting videre uden barnets accept, så læs mere om mine børnesamtaler her.

De børn, der oplever konflikt mellem forældrene, har det meget svært med børnesamtalen i Familieretshuset. De er i en voldsom loyalitetskonflikt, og har det ikke nemt. Det er ikke ualmindeligt, at disse børn får fysiske symptomer som hovedpine eller mavepine. I alle aldersgrupper ser jeg børn, der har udviklet forskellige former for angst, søvnproblemer, depression, skolevægring og decideret mistrivsel. Jeg har sågar haft flere sager, hvor børn i alderen 5 til 8 år udvikler forstoppelse og bliver sat i medicinsk behandling, uden at lægerne finder anledning til at lave underretninger på grund af det.

Børnene kan tale nok så meget med voksne professionelle, og det bør de også gøre, men så længe der ikke er kommet nogen afgørelse på fordelingen af bopæl og samvær, så sidder barnet i saksen. Systemet er efter min mening medansvarlig for, at børnene kommer i mistrivsel, når sagsbehandlingen tager så lang tid.

Hvilke typer møder kan du blive indkaldt til i Familieretshuset?

Når Familieretshuset indkalder forældre, kan det ske på forskellige måder alt efter, hvad der er behov for i netop jeres sag. Ofte startes der ud med, at du bliver inviteret til et konfliktmæglingsmøde sammen med barnets anden forælder, hvor en børnesagkyndig vil hjælpe jer med at tale om samarbejdet og finde løsninger om samvær, bopæl eller ferie samt praktiske spørgsmål – det kan handle om transport, skolevalg eller fritidsaktiviteter. Det er et møde, der kan gå to veje. Enten bliver I enige om fordelingen af samværet og bopælen, og så kan I begge forlade Familieretshuset med en underskrevet aftale. Eller I kan forblive uenige. Hvis det er tilfældet, så bliver I henvist til en familieretslig udredning. Inden I forlader mødet, vil I blive bedt om at give samtykke til, at der må indhentes oplysninger fra skoler og institutioner og andre relevante offentlige instanser. I vil også blive oplyst om at jeres barn (børn fra 5-6-årsalderen) vil blive indkaldt til en børnesamtale i Familieretshuset, så barnets ønsker kan blive belyst. Da dette er et lovkrav, kan du ikke modsætte dig børnesamtalen. Ofte bliver barnet indkaldt først. Herefter bliver I forældre indkaldt igen. På dette møde skal I blandt andet forholde jer til, hvad jeres barn og skolen/institutionen har sagt.

I højkonfliktsager, hvor uenighederne om samvær og bopæl er så store, at de ikke umiddelbart kan løses i Familieretshuset bliver sagen sendt videre til Familieretten. Det er så Familieretshusets opgave at indsamle og videresende alle relevante sagsakter til Familieretten.

Endelig er der de situationer, hvor Familieretshuset vurderer, at sagen er særlig alvorlig. Det kan være, hvis der er tale om vold, overgreb eller højkonflikt. Her bliver der indkaldt til møder med særligt fokus på barnets og forældrenes sikkerhed, og ofte vil andre myndigheder blive inddraget.

Du kan også selv bede om en individuel samtale, hvor du kan få børnesagkyndig rådgivning af en børnesagkyndig og hvor du får redskaber til at håndtere de udfordringer, der følger med forældresamarbejdet efter en skilsmisse. I sager, hvor konflikten er så stor, at sagen skal videre i Familieretten, kan der være møder, som forbereder retssagen, og hvor materialet bliver gennemgået.

Selvom det kan føles utrygt at blive indkaldt til møder, er tanken bag altid at støtte jer i at finde den bedst mulige løsning for dit barn – også når vejen dertil kan virke svær.

Hvad du kan forvente dig af møderne i Familieretshuset

Møderne i Familieretshuset varer typisk 2 timer. På den tid skal begge parter høres, og der skal være en kort pause midtvejs. På mødet vil medarbejderne fra Familieretshuset have fokus på jeres barns behov, og hvem barnet er mest knyttet til. De forholder sig til familiesituationen nu, og hvordan barnets fremtid skal være.

De forholder sig meget lidt til de konflikter og uenigheder, der er mellem jer forældre. De forsøger at fremstå upartiske i forhold til jer forældre. De forsøger at være barnets advokat.

Hos mange forældre er der en vis frygt forbundet med, at man skal til møde i Familieretshuset. Nogle forældre er bange for deres tidligere partner, andre er også bange for ”systemet”. Mange forældre har forståeligt nok et behov for at forklare, hvilke familieforhold de kommer fra. Det står bare ikke højest på Familieretshusets liste. De vil have, at forældrene skal se fremad.

Standardsvaret er typisk, at de kan høre, at der er mange ting, I ikke er enige om. Så vil de tale med jer om, at en god kommunikation er vigtig, og at jeres samarbejde har stor betydning for, hvordan jeres barn kommer gennem skilsmissen. Til sidst vil de tilbyde jer at komme på samarbejdskursus.

Så det, du skal forberede dig på inden første møde i Familieretshuset, er, at de vil vide, hvem jeres barn er. Om der er nogle særlige hensyn, der skal tages. De vil vide, hvordan I hver især oplever jeres barn. Så vil de vide, hvordan situationen er lige nu. Hvor bor barnet, og hvor meget samvær er der på nuværende tidspunkt. De vil også gerne vide, hvordan I hver især ønsker, at fremtiden skal være for jeres barn. Hvor skal barnet have bopæl, og hvor meget skal barnet se jer hver især? Der er med andre ord rigtig meget fokus på dit barns situation og meget lidt fokus på dig som forælder og det samliv, I har haft, mens I boede sammen. Som udgangspunkt har barnet ret til kontakt til begge sine forældre, og det er det Familieretshuset forsøger at sikre.

Du er nødt til at forberede dig grundigt inden dit møde i Familieretshuset

Det er ofte den, der har indsendt ansøgningen, der får lov til at starte med at fremlægge sagen og sine ønsker. Jeg anbefaler altid mine klienter, at de forbereder sig godt til samtalen i Familieretshuset. For de fleste kunders vedkommende booker de en eller flere samtaler med mig inden deres møde i Familieretshuset. Til samtalerne taler vi igennem, hvilke vigtige pointer der skal italesættes. Hvad de skal have fokus på. Hvordan de kan passe på sig selv. Hvordan de skal få deres budskaber ud på den helt rigtige måde. Og hvad de ikke skal sige/gøre.

Rigtig mange af mine klienter melder efterfølgende positivt tilbage og giver den grundige forberedelse skylden for, at de fik fremført deres sag på den bedst mulige måde. Jeg anbefaler altid, at mine klienter udarbejder et dokument, som de både kan støtte sig til på mødet, men som de også kan bede om at få lagt ind i sagen. Dels giver det en vis tryghed, at man ikke behøver at skulle huske det hele. Men det er også vigtigt af en anden grund. Hvis du ikke gør det, så er det Familieretshusets referater, der fremlægger din sag. Jeg har nu deltaget i flere møder, hvor forældrene har haft separate møde. Her fremgår det af sagsakterne, at det ikke nødvendigvis er de samme medarbejdere, der deltager i møderne med forældrene. Jeg er også blevet bekendt med, at det skriftlige materiale går videre til en tredje sagsbehandler, som så træffer den endelige afgørelse! I mine øjne er det derfor afgørende vigtigt, at man får fremført sine oplevelser og synspunkter skriftligt.

Når du har været udsat for psykisk vold, og systemet ikke forstår det

Hvis du, som mange af de kvinder jeg møder, har levet i et forhold præget af psykisk vold, kontrol og manipulation, så er det helt naturligt, at det føles ekstra sårbart og utrygt at skulle sidde overfor et system, der taler om samarbejde og fælles ansvar. For hvad gør man, når ens ekspartner har været dominerende, grænseoverskridende og nedbrydende, men der ingen blå mærker er at fremvise? Og når det, du har været udsat for, bliver reduceret til “påstand mod påstand”?

Det er netop her, Familieretshuset kan føles som endnu et overgreb. Ikke fordi de vil dig det ondt, men fordi systemet desværre ofte ikke er gearet til at se og forstå psykisk vold. Der er ikke altid sprog eller redskaber til at skelne mellem en højkonflikt og et reelt asymmetrisk magtforhold, hvor du har levet under konstant pres og frygt.

Men der ER ting, du kan gøre for at stå stærkere:

Forberedelse er ikke bare vigtig – den er afgørende

Når systemet ikke automatisk forstår dine oplevelser, bliver det endnu vigtigere, at du sætter ord på dem både skriftligt og mundtligt. Du kan fx:

• Udarbejde et talepapir, hvor du roligt og faktuelt beskriver, hvad du har været udsat for, uden at udlevere dit barn.
• Brug konkrete eksempler på, hvordan samværet påvirker dig og dit barn, før og efter.
• Forklar hvordan frygten også i dag påvirker din mulighed for samarbejde.

Det handler ikke om at få systemet til at dømme din ekspartner. Det handler om at vise, hvordan relationen har påvirket dit barn og din mulighed for at være en tryg, tilgængelig forælder.

Du kan (og bør) bede om separate møder

Hvis du oplever angst, uro eller usikkerhed ved tanken om at skulle sidde overfor din ekspartner, så har du ret til at bede om separate møder. Det er en måde at passe på dig selv.  Det styrker ofte også din evne til at formulere dig klart. Husk, at selvom I ikke sidder i samme rum, vil referatet blive delt med begge parter, så du skal fortsat formulere dig respektfuldt og neutralt men ærligt.

Du må godt tage nogen med

Det kan være mig, en advokat eller en anden støtteperson. En bisidder må ikke tale, men kan støtte dig undervejs. En partsrepræsentant (som jeg ofte er) må godt tale din sag. Det kan være en uvurderlig støtte, når man står i en sårbar situation.

Systemet ser først barnet så vis, hvordan volden rammer dit barn

Mange kvinder begår den fejl, at de kommer til at tale mest om, hvor hårdt de selv har haft det. Og ja, det har været ubeskriveligt hårdt. Men i Familieretshuset vil du nå længere, hvis du viser, hvordan dine oplevelser påvirker barnet. Hvordan din tidligere partners adfærd skaber utryghed, og hvordan dit barn reagerer i det samvær, der er i dag.

Beskriv f.eks.:

• Hvad siger eller viser dit barn efter samvær?
• Hvordan reagerer dit barn fysisk eller følelsesmæssigt?
• Hvad siger børnehave/skole om trivsel og tilknytning?
• Hvordan oplever du selv dit barns tryghed, søvn, adfærd?

Du er ikke alene, og du er ikke forkert

Du er ikke hysterisk, du er ikke sensitiv, og du har ikke misforstået noget. Hvis du mærker, at der er noget helt galt i relationen, også efter I er gået fra hinanden, så er det højst sandsynligt, fordi der er noget galt. Du har ret til at blive lyttet til, og du må godt søge hjælp til at navigere i det system, der ellers kan føles koldt og umenneskeligt.

Derfor vil jeg altid anbefale dig at få støtte, inden du går ind til mødet. Du skal ikke være alene med det her. Du har allerede båret for meget selv.

12 gode råd til din samtale i Familieretshuset

Her får du mine 12 gode råd, som du kan huske dig selv på, inden du går ind til samtalen med Familieretshuset:

1. 1. Se dig selv som advokat for dit barn.
   2. Udarbejd gerne et talepapir, som du beder om at få vedlagt sagen. På den måde får du sagt alt det, du har på hjertet uden at være begrænset af tiden.
   3. Det er dit barn, der har ret til at se begge sine forældre.
   4. Tal ud fra dit barns behov.
   5. Beskriv kort dit barn, så Familieretshuset ved, hvem I taler om.
   6. Bliv på din egen banehalvdel.
   7. Tal ud fra, hvordan du oplever barnet før og efter samvær.
   8. Pas på, du ikke udleverer dit barn.
   9. Har du været udsat for vold eller psykisk vold, eller er konfliktniveauet meget højt, så kan du bede om, at I får separate møder. Det gør, at du ikke skal være bange før, under og efter mødet. Det gør også, at du kan fortælle din version uden frygt, men vær opmærksom på, at der bliver udarbejdet referat, som din ekspartner også får en kopi af.
   10. Tag en bisidder eller partsrepræsentant med. Bisidderen kan tale med dig i pausen om mødet, og hvad du skal huske at få sagt. Bisidderen må ikke udtale sig. Vælger du at tage partsrepræsentant med, så må vedkommende godt tale din sag på mødet. Jeg eller din advokat deltager som partsrepræsentant.
   11. Du skal huske at gøre dem opmærksom på, hvis du gerne vil have dem til at træffe en midlertidig afgørelse om for eksempel samvær eller feriesamvær. Husk, at sagsbehandlingen er lang.
   12. Hvis I ikke har en samværsaftale, som I skal holde jer til, mens sagen står på, så er det en rigtig god ide at bede Familieretshuset om at fastsætte samvær, feriesamvær og bopæl midlertidigt, mens sagen står på. Hvis I ikke får det fastsat, så er det alene bopælsforælderen, der bestemmer, hvor meget samvær der skal være.

Hvad har afgørende betydning i din sag?

Det, der har afgørende betydning for din sag, er udtalelser fra daginstitutioner og skolen samt referaterne fra dit barns samtale i Familieretshuset. Ofte opfattes forældrenes udsagn som påstand mod påstand. De fleste udtalelser fra institutionen eller skolen er derimod tit meget neutrale. De ser ofte nogle børn, der trives, hvilket ikke er unormalt, da disse steder opfattes som en form for frirum for barnet. Ofte beskriver de, at de har en god kontakt med begge forældre, og at begge forældre har en god kontakt til barnet. Barnet skal have det virkeligt dårligt, før det kan ses i deres adfærd på neutral grund.

Skal du til et møde med en børnesagkyndig, vil det være et møde, hvor der er fokus på jeres barns behov. Det vil være et møde, hvor I vil få råd og vejledning. Det er ikke et møde, hvor der kan træffes nogle beslutninger. Den børnesagkyndige kan være behjælpelig med at lave nogle aftaler, hvis I er enige, og hvis I begge ønsker det.

Skal I til et møde med både en børnesagkyndig og en jurist om for eksempel samvær, så møder I begge op. I fremlægger hver især jeres udlægning af sagen. Sagsbehandlingen er neutral, men de kommer med de børnefaglige vurderinger og informerer jer om de juridiske regler.

Mødet ender oftest ud i, at forældrene må konstatere, at de fortsat ikke er enige. Familieretshuset vil bede jer om jeres samtykke, så de kan indhente oplysninger fra barnets institution eller skole. Er jeres barn mere end 6 år gammel, kaldes det til en børnesamtale. Ifølge lovgivningen skal børnene høres (Barnets Lov, §31).

Familieretshuset skriver et referat af mødet, som I får tilsendt på e-Boks. Jeg vil anbefale dig, at du læser det godt igennem og forholder dig til, om det er retvisende i forhold til din oplevelse af mødet, eller om du mener, at de har undladt vigtige oplysninger. Oplever du, at referatet er mangelfuldt, eller at noget er misforstået, så vil jeg anbefale dig, at du benytter din ret til at komme med skriftlige indsigelser eller rettelser. Det har du typisk 10 dage til. Familieretshuset er meget strikse med deres svarfrister. Benyt svarknappen i den mail, du fik tilsendt referatet i, så er du sikker på, at det kommer ind i den rigtige sag. Bruger du Familieretshusets officielle e-mailadresse, er det ikke ualmindeligt, at det dels tager lang tid, før det kommer ind i den rigtige sag, dels har jeg nogle gange oplevet, at sagsnotatet er forsvundet helt. Det kan få konsekvenser for dig, men også for dit barn. Når indsigelserne er sendt ind, bliver det igen sendt ud til parthøring. Vær opmærksom på, at så er svarfristen betydeligt kortere – cirka 3 dage. Når oplysningerne på barnet er indhentet, og børnesamtalen er afholdt, indkaldes I forældre igen til et nyt møde, hvor Familieretshuset vil dele deres oplysninger med jer. Familieretshuset vil helst have, at I kan blive enige om en ordning, og det er da også langt det bedste for barnet, hvis I kan blive enige.

Men nogle gange ligger man som forældre bare meget langt fra hinanden i, hvad man oplever, er bedst for barnet. Disse sager skal så afgøres enten i Familieretshuset eller sendes videre til Familieretten. Familieretshuset vil som oftest lave en underretning til barnets kommune, hvis samarbejdet mellem forældrene er dårligt eller ikke eksisterende.

Når man går ud fra sådan et møde som forælder, er man oftest følelsesmæssigt samme sted. Dybt frustreret. Der er ingen løsning på problemerne. Kommunikationen mellem jer er fortsat dårlig og måske dårligere, fordi I begge har følt jer angrebet på jeres forældreevne og personligt. Mange forældre oplever, at konfliktniveauet eskalerer, og fronterne bliver trukket endnu skarpere op.

Efter min mening kan systemet ikke forvente, at et enkelt eller to møder kan få forældrene til at opføre sig ordentlig over for hinanden, eller at de kan ændre på uhensigtsmæssige mønstre, de har praktiseret i årevis.

Som en far sagde på et udredningsmøde i Familieretshuset: ”Det er helt i orden, at I giver os voksen-skældud. Det kan jeg godt forstå, men det hjælper ikke vores børn. Jeg vil rigtig gerne samarbejde, men der skal to til at samarbejde”. Mange forældre oplever, at de forsøger at gøre alt for at samarbejde, mens den anden forælder saboterer eller kun vil samarbejde, hvis det bliver på hans eller hendes præmisser. Mange forældre oplever, at Familieretshuset slet ikke er opmærksomme på denne problematik. Hvilket gør, at de føler, at de ikke bliver set, hørt eller forstået.

Tiden mellem møderne

I min praksis oplever jeg tit forældrenes frustration over, at de ikke kan få hjælp mellem møderne. Forældrene oplever, at det offentlige system er som at slå i en dyne. Den langsommelige sagsbehandling dræner forældrene, og de føler sig magtesløse. De kan ikke andet end at vente.

Forældrene er frustrerede, konflikterne eskalerer, og børnene er de store tabere. Der sendes underretninger om barnet eller forælderen til kommunen ofte af familiemedlemmer eller venner. Andre gange er det de professionelle, der har barnet i hverdagen, som laver underretningerne. Sager oprettes sideløbende i kommunerne. Så bliver I som forældre indkaldt til et møde, hvor sagsbehandleren skal tage stilling til, om de skal starte en børnesag i kommunalt regi. Fokus i disse samtaler er igen jeres barns trivsel. I kommunen er man heller ikke interesseret i at høre om forældrenes konflikter, selvom man ofte er af den opfattelse, at det er forældrenes ansvar, at de skal være forældre sammen. Her vil man ofte have fokus på at få forældrene til at samarbejde. Forældrene vil som oftest blive tilbudt et kursus i samarbejde efter skilsmissen. Mange kommuner melder ud, at de først kan hjælpe familien, når familieretten har truffet en afgørelse af den årsag, at forældre hver især er ved at bygge en sag på hinanden.

Mange forældre er dybt frustrerede over, at alt skubbes ind under den hat, der hedder ”dårligt forældresamarbejde”. Forældrene oplever ikke, at kommunen og Familieretshuset taler ordentligt sammen om familiens og barnets situation. Familieretshuset vil ikke forholde sig til, hvad der er sket tidligere. Det handler om nutid og fremtid. Ofte er sagerne fyldt med beskyldninger om psykisk vold, misbrug, manglende forældreevne og lignende. Man kan komme med de værste beskyldninger uden, at man skal stille med nogen form for beviser. At man er uskyldig indtil andet er bevist – gælder ikke her.

Det er den anklagede forælder, der skal ind og forsvare sig og rejse beviserne for at få renset sit navn og evne som forælder. Jeg hjælper mange forældre, der sidder i denne situation, og som føler sig magtesløse i vores nuværende system.

Børnesamtalen

For rigtig mange forældre gør det ondt langt ind i sjælen, at ens barn bliver trukket ind i sagen, når de skal til børnesamtale. De fleste forældre ønsker ikke, at deres børn skal udsættes for den belastning i en i forvejen svær tid.

I min optik kan man godt diskutere i hvilken sammenhæng børnesamtalerne bruges, hvor tidligt børnene skal inddrages, og hvornår børn er klar over konsekvenserne af det, de siger. Jeg sidder med referat af en børnesamtale i Familieretshuset, hvor en pige på 7 år skal fortælle den børnesagkyndige om, hvordan hun oplever forældrenes samarbejde, om hun vil ønske sig delt eller fuld forældremyndighed. Hvor hun vil have bopæl, og hvor meget samvær hun vil have med den anden forælder. For god ordens skyld skal jeg også nævne, at den børnesagkyndige havde forklaret begreberne for pigen. Men det er stadigvæk spørgsmål, som er alt for svære at svare på – selv for en voksen. Ved barnet, hvad det betyder, når de skal forholde sig til 7/7 eller 12/2 ordning? Kan de forholde sig til, hvilke konsekvenser en given ordning får for deres hverdag eller dem selv følelsesmæssigt? Barnet kan i forvejen have svært ved at sætte ord på sine tanker, følelser og egne behov. Måske ved de ikke, hvad de har behov for. Måske kommer barnet fra en familie, hvor man ikke taler om følelser. I de børnesamtaler, jeg har med børn, er der stor forskel på, hvordan de udtrykker sig ved forløbets start, og når forløbet slutter. Ser vi på hjernens udvikling, så er hjerneforskere enige om, at barnet ikke er i stand til at konsekvensberegne før langt oppe i teenageårene. Så i min optik stiller vi alt for store krav til skilsmissebørnene.

Både i forhold til FN-konventionerne og den danske lovgivning, Barnets lov § 31, så skal Familieretshuset partshøre barnet, så det kan du, som tidligere nævnt, ikke modsætte dig. Vil du skabe et tryggere rum for dit barn, så har barnet lov til at have en bisidder med til samtalen. Jeg har selv deltaget som bisidder flere gange. Børns Vilkår har ligeledes et korps af bisiddere, der kan deltage i børnesamtalen, hvis dit barn ønsker det. Bisidderen møder dit barn inden samtalen og vil afstemme med barnet, hvordan de kan hjælpe barnet. Som børnenes advokat mener jeg grundlæggende, at det er vigtigt, at barnet bliver hørt. Nogle af de problematikker, jeg oplever ved måden, man hører barnets stemme på i Familieretshuset og Familieretten, er, at barnet kun høres én gang. De bliver indkaldt til et møde med en fremmed, de aldrig har mødt før. Den person, som barnet skal tale med om så følsomme og personlige oplevelser, er totalt fremmed for barnet. Som terapeut og pædagog ved jeg, at det kan tage tid at skabe et rum, hvor barnet føler sig tryg nok til at vil dele sine inderste tanker og følelser, der er fyldt med dilemmaer i forhold til forældrene. Ofte skal barnet tale alene med vedkommende. På dette møde, som varer mellem en halv og en hel time, skal der bygges en tillid op mellem den børnesagkyndige og barnet. Barnet skal svare på nogle alvorlige spørgsmål, der kan få vidtrækkende konsekvenser i barnets hverdag og i hans eller hendes relationer med forældrene.

Til samtalen vil dit barn blive spurgt om:

• • hvordan han eller hun har det hjemme hos forældrene.
  • hvad han eller hun laver sammen med forældrene.
  • hvor han eller hun helst vil bo.
  • hvor mange dage han eller hun vil være hvert sted.
  • hvordan det går i skolen.
  • hvilke fritidsinteresser m.m. han eller hun har.

  Store spørgsmål, når man husker på, at de bliver stillet børn helt ned til 6-årsalderen.

  Jeg er jo selv vant til at tale med børn om de samme emner, og jeg oplever, at børnene kan have meget svært ved at skulle forholde sig til spørgsmålene uden at tage hensyn til forældrene. Jeg oplever, at børnene er meget påpasselig med, hvad de siger. Jeg oplever, at mange børn er i en loyalitetskonflikt. Jeg oplever også, at barnet lever i nuet og kan være farvet af, hvordan de har det lige i øjeblikket, hvem har de talt med inden, og hvis de har lovet nogen noget eller lignende. Jeg oplever, at barnet i mange sammenhænge skal have spørgsmålene forklaret – gerne visuelt.

  Jeg mener, det er den børnesagkyndiges opgave at fortælle barnet om konsekvenserne af det, de ønsker for eksempel, når der spørges ind til, hvilken deleordning barnet gerne vil have. Det er ikke ualmindeligt, at et barn svarer ”det samme, som jeg har nu.” Et logisk svar for, hvis man ikke har prøvet noget andet, så har man ikke grundlag til at vide bedre. Barnet har også krav på at vide, at det er en bindende ordning, hvor der går lang tid, før den kan laves om. Jeg havde samtaler med en dreng på 9 år, både før han skulle til samtale i Familieretten, og efter han havde været der. Han var dybt skuffet, og han følte, at de havde snydt ham, fordi han havde fået at vide, at aftalen kunne laves om, hvis han ikke synes, at den var god. I praksis bliver samværsordningerne, der er bestemt af Familieretshuset, sjældent lavet om, før der er gået en rum tid – typisk 1 år.

  Så i min optik er én enkelt samtale med barnet ikke nok. Børn bør have flere samtaler, så den børnesagkyndige kan danne sig et indtryk af det barn, de sidder overfor. Så man kan sikre sig, at det vitterligt er det, som barnet ønsker, og at man også har fortalt barnet, hvilke konsekvenser en given samværsordning får for barnet. En enkelt børnesamtale kan få uoverskuelige konsekvenser for barnets hverdag.

  Jeg er efterhånden ekspert i at afholde børnesamtaler, dels som psykologiske samtaler om børnenes følelser og udfordringer i en svær tid men ikke mindst som betroet samtalepartner i børnehøjde i en forberedelse til samtaler i Kommunen eller Familieretshuset, når barnets fremtid er på spil. Efterhånden har jeg fået så godt styr på det, at jeg flere gange har oplevet, at børn anbefaler andre børn at tale med mig eller at de selv på et senere tidspunkt beder deres forældre om flere samtaler.
  Du kan booke en børnesamtale lige her.

Barnets initiativret

Er dit barn 10 år eller derover, kan dit barn benytte sig af barnets initiativret (Forældreansvarloven §35). Det betyder, at barnet selv kan henvende sig direkte til Familieretshuset både telefonisk og personligt. Barnet kan møde op i Familieretshuset åbningstid på faste dage og bede om en samtale med en børnesagkyndig. De må ikke afvise barnet. Her kan barnet fortælle om hvilke ændringer barnet ønsker i forhold til sit nuværende samvær og bopæl. Barnet kan så bede Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde, hvor barnets ønsker vil blive fremlagt for forældrene.

Hvis dit barn er sikker på, hvad det vil og hvordan det bedst ser sin fremtid, så kan du oplyse dit barn om denne mulighed.

Giv ikke op

Selvom systemet kan være frustrerende, er din indsats i det lange sagsforløb det hele værd. For det gælder dine børn – deres fremtid. Og jeres fremtid. Så selvom jeg godt forstår, det kan være rigtigt frustrerende og ugennemsigtigt, når du IGEN ikke kan få fat i nogen, der kan fortælle dig noget konkret – så er du nødt til at trække vejret og finde en løsning. For din og dine børns skyld.

Det er okay at erkende, at det her kan du ikke klare alene. Det behøver du heller ikke. Det er der ingen, som kan forvente. For det ér svært at finde hoved og hale i systemet. Så mit sidste og vigtigste råd til dig må være, at du allierer dig med nogen, som kan hjælpe dig med at varetage dine og dit barns interesser.