Psykisk vold mod mænd – når kontrol og nedbrydning bliver et mønster

Her bliver dine oplevelser taget alvorligt

Når du fortæller om psykisk eller fysisk vold, har du brug for at blive mødt af et menneske, der forstår voldens mekanismer, og som ved, hvor svært det kan være at sætte ord på det, du har levet i.

Jeg har mere end 25 års erfaring med børn og familier og har gennem mange år rådgivet mennesker i svære skilsmisser præget af psykisk og fysisk vold, kontrol, alvorlige konflikter og bekymring for børnene.

Jeg har gennemført diplommodulet ”Vold i nære relationer” på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde. Siden har jeg løbende opdateret min faglige viden gennem flere kurser med fokus på vold i nære relationer.

Det har givet mig en specialiseret voldsfaglig viden, der sammen med min mangeårige praksiserfaring danner grundlaget for den hjælp, du møder hos mig.

Du behøver ikke på forhånd vide, om det, du oplever, kan kaldes vold. Du må begynde med det, der er sket. Jeg hjælper dig med at skabe overblik, få øje på eventuelle mønstre og finde ud af, hvad du og dine børn har brug for nu.

Selvom mine tidligere blogindlæg har henvendt sig til både mænd og kvinder, har jeg i lang tid mærket et behov for at skrive direkte til dig, der er mand og bliver udsat for fysisk eller psykisk vold i dit parforhold. Eller til dig, der først efter bruddet er begyndt at forstå, hvad du egentlig har levet i.

Det er der flere grunde til.

Størstedelen af den litteratur, der gennem årene har beskrevet vold i nære relationer, er skrevet med kvinden som den voldsudsatte. Meget af den hjælp, der er blevet udviklet, har også haft kvinden som tydelig målgruppe. Det har der været en god og alvorlig grund til: Kvinder er statistisk oftere udsat for partnervold, og de udsættes oftere for grov og gentagen vold.

Men når næsten alle billeder, fortællinger og hjælpetilbud viser en mand som udøver og en kvinde som udsat, kan du som mand have svært ved overhovedet at se dig selv i ordet voldsudsat. Måske tænker du, at det, der sker hjemme hos dig, ikke kan være vold. Måske kalder du det et dårligt parforhold, voldsomme skænderier, jalousi, dårlig kommunikation eller en kone, der kan være urimelig.

Måske har du aldrig sagt ordene højt til et andet menneske.

Men hvis der er noget, du har brug for midt i en krise som denne, er det at føle dig set og hørt. Krisen er ensom nok i sig selv.

 

Derfor har jeg skrevet dette blogindlæg til dig.

Ikke for at fortælle dig, hvad du skal kalde din situation. Ikke for at presse dig til at gå. Og heller ikke for at afgøre, hvem der har ret i alle jeres konflikter.

Jeg har skrevet det, fordi du måske har brug for hjælp til at lægge de enkelte hændelser ved siden af hinanden og se, om de tilsammen danner et mønster. Et mønster, der langsomt har flyttet dine grænser, gjort dit liv begrænset og fået dig til at tvivle på din egen dømmekraft.

Du behøver ikke vide endnu, om det er psykisk vold. Du må begynde med det, du oplever.

Har du allerede brug for hjælp?

Du behøver ikke læse dig frem til et sikkert svar, før du må række ud. Du kan gå direkte til afsnittet om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at skabe overblik og finde dit næste skridt.

Se, hvordan jeg kan hjælpe dig

Du er også velkommen til at læse videre i dit eget tempo.

Vi har haft mest fokus på kvinder, og det har der været god grund til

Det er vigtigt for mig at være ærlig om den viden, vi har. En stor dansk undersøgelse fra Lev Uden Vold viste i 2024, at 9,3 procent af kvinderne og 5,1 procent af mændene havde været udsat for mindst én form for partnervold inden for det seneste år. Kvinder var samlet set mere udsatte for grove og gentagne voldshandlinger.

Den virkelighed skal ikke gøres mindre. Men mændenes vold bliver heller ikke mindre alvorlig, fordi kvinder statistisk er mere udsatte.

Forskningen om mænd, der udsættes for vold i nære relationer, er fortsat langt mere begrænset end forskningen om kvinder. Lev Uden Volds nordiske litteraturstudie beskriver området som et forholdsvis nyt vidensfelt med få publikationer, der specifikt undersøger mænds erfaringer. Vi ved derfor mindre, end vi burde, om hvor mange mænd der rammes, hvilke konsekvenser volden får, og hvad der får mænd til at søge hjælp – eller holder dem tilbage fra at gøre det.

Vi ved samtidig, at mange mænd har en høj tærskel for at fortælle om volden. Nogle skammer sig. Nogle genkender ikke det, de oplever, som vold. Nogle forsøger at klare det selv. Andre frygter, at de ikke bliver troet, at de selv bliver opfattet som voldsudøver, eller at det får konsekvenser for kontakten til børnene.

Måske kalder du det ikke psykisk vold

Måske har du ikke søgt på “psykisk vold mod mænd”, fordi du ikke tænker på dig selv som voldsudsat.

Du tænker måske bare, at I har problemer. At hun er meget jaloux. At hun har et voldsomt temperament. At hun bliver kold, når hun er såret. At du skal være bedre til at kommunikere. At du selv burde kunne få det til at fungere.

Det kan være længe siden, du sidst mærkede efter, hvad du egentlig selv vil.

Du er begyndt at holde øje med hendes ansigt, tonefald og bevægelser. Du ved, hvornår du skal tie. Du ved, hvilke emner der ikke er værd at tage op. Du ved også, at selv en lille uenighed kan ende i timevis af beskyldninger og gentagelser, hvor du til sidst ikke længere kan huske, hvad samtalen begyndte med.

Du begynder at undlade ting, du egentlig gerne ville, fordi du ikke orker konflikterne og de endeløse skænderier, der aldrig fører noget godt med sig.

Udefra kan det ligne, at du selv vælger at blive hjemme, droppe dine venner eller lade hende bestemme. Men måske er det ikke et frit valg længere. Måske er det blevet den eneste måde, du kan skabe en smule ro på.

Hvad er psykisk vold, og hvad gør den ved dig?

Psykisk vold består af handlinger, der gentages eller indgår i et mønster over tid, og som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer, isolerer, kontrollerer eller begrænser et andet menneske.

Mekanismerne i psykisk vold er grundlæggende de samme, uanset om den udsatte er mand eller kvinde. Volden skaber kontrol. Den nedbryder. Den flytter dine grænser. Den får dig til at tilpasse dig for at undgå den næste reaktion.

Nogle handlinger kan være bevidst planlagte. Andre sker i affekt eller er blevet en fast måde at udøve magt på. Du behøver ikke bevise, hvad der foregår inde i hendes hoved, før du må tage alvorligt, hvad handlingerne gør ved dig.

Det afgørende er ikke kun, hvad hun gør én bestemt tirsdag. Det afgørende er helheden: Hvad sker der igen og igen? Hvem må tilpasse sig? Hvad sker der, når du siger fra? Hvilke konsekvenser frygter du? Og hvor meget af dit liv er efterhånden blevet indrettet efter at undgå hendes vrede, kulde, jalousi eller trusler?

Konflikt eller kontrol – sådan kan du se efter forskellen

Alle par kan blive vrede, sige noget ubehageligt eller have perioder med dårlig kommunikation. En konflikt kan være hård og stadig være en konflikt. Det afgørende er blandt andet, om begge har mulighed for at sige fra, om magten skifter, og om den ene lever med frygt for konsekvenser.

Spørgsmål	Konflikt	Muligt kontrolmønster
Kan begge sige fra?	Ofte ja	Den ene tilpasser sig
Skifter magten mellem parterne?	Ofte	Typisk ikke
Er der frygt for konsekvenser?	Ikke nødvendigvis	Ofte
Bliver børn, økonomi eller kontakt brugt som pres?	Kan ske sporadisk	Kan indgå systematisk

Tabellen kan ikke afgøre, om du er udsat for psykisk vold. Den kan hjælpe dig med at se efter mønstre.

En enkelt hændelse kan være alvorlig eller ulovlig. Men når vi taler om psykisk vold, skal vi også se på gentagelsen, funktionen og den tilpasning, som mønsteret fremkalder i dig.

Tegn, du måske selv kalder problemer i parforholdet

Det kan være svært at genkende psykisk vold, fordi den ofte er vævet ind i helt almindelige hverdagssituationer. Det er sjældent én dramatisk episode, der får dig til at forstå det. Ofte er det hundredvis af små hændelser, som hver for sig kan forklares væk, men som tilsammen ændrer den måde, du lever på.

Hvad der sker	Hvad du måske kalder det	Hvad det kan være udtryk for
Hun ignorerer dig i timer eller dage, indtil du giver efter.	Hun har bare brug for ro.	Tavshed som straf eller kontrol.
Du bliver overrulet foran børnene og lader hende bestemme for husfredens skyld.	Vi er bare uenige om opdragelsen.	Undergravning af din rolle som far og tilpasning for at undgå konflikt.
Du påtager dig flere og flere pligter for at bevare den gode stemning, men det bliver stadig ikke gjort godt nok.	Jeg må bare tage mig mere sammen.	Nedbrydning og en målstreg, der hele tiden flyttes.
Du skal forklare dine kontakter, beskeder og forsinkelser.	Hun er bare jaloux eller bekymret.	Social kontrol, overvågning og begrænsning af din handlefrihed.
Du opgiver venner, interesser eller meninger for at undgå skænderier.	Jeg vælger selv husfreden.	Tilpasning og indskrænkning af din frihed.
Hun giver dig en lussing, skubber eller slår ud efter dig.	Hun mister bare besindelsen.	Fysisk vold.
Hun truer med, at du mister børnene.	Hun siger det kun i vrede.	Kontrol gennem frygten for kontaktbrud.

En enkelt handling er ikke automatisk psykisk vold. Det afgørende er blandt andet gentagelse, sammenhæng, kontrol, frygt, tilpasning og konsekvenserne for din frihed og trivsel.

Ignorering, følelsesmæssig kulde og total radiotavshed

Nogle gange holder hun helt op med at tale til dig. Ikke fordi hun har brug for en aftalt pause på en time, men indtil du giver efter.

Du forsøger at få kontakt. Du spørger, hvad der er galt. Du gennemgår de seneste dage i hovedet. Du prøver at gætte, hvilken fejl du har begået. Måske går der timer. Måske går der dage.

Til sidst undskylder du. Ikke fordi du ved, hvad du undskylder for, men fordi tavsheden er blevet uudholdelig, og fordi børnene også mærker kulden i huset.

Når kontakten trækkes tilbage som straf, og du igen og igen må opgive dine egne grænser for at blive lukket ind i relationen, kan tavsheden være en del af et psykisk kontrolmønster.

Du bliver overrulet som far

Måske forsøger du at sætte en helt almindelig grænse for børnene. Du siger, at skærmen skal slukkes, at lektierne skal laves, eller at barnet ikke må tale grimt.

Hun siger foran børnene, at de ikke behøver høre efter. Hun gør grin med din beslutning eller fortæller dem, at du er urimelig. Hvis du protesterer, bliver du beskyldt for at være kontrollerende, hård eller en dårlig far.

Efterhånden holder du måske op med at tage initiativ. Du lader hende bestemme for husfredens skyld, fordi det er mindre ydmygende end at blive sat på plads foran børnene endnu en gang.

Det påvirker ikke kun dig. Det påvirker også børnene, når den ene forælders rolle systematisk bliver nedbrudt, og barnet bliver trukket ind i magtbalancen mellem de voksne.

Du får flere og flere pligter, men kan aldrig gøre det godt nok

Du begynder måske at tage mere og mere ansvar derhjemme for at skabe ro og bevare den gode stemning. Du handler, laver mad, vasker tøj, rydder op, putter børn og forsøger at huske alt det praktiske.

Men målstregen flytter sig hele tiden.

Det, du gjorde rigtigt i går, er forkert i dag. Hvis du gør rent, har du brugt det forkerte middel. Hvis du henter børnene, gør du det på det forkerte tidspunkt. Hvis du laver mad, er det ikke sundt nok. Hvis du arbejder mere for at skaffe penge, er du fraværende. Hvis du arbejder mindre for at være hjemme, tjener du for lidt.

Flere hjemlige pligter er selvfølgelig ikke i sig selv vold. Men når kravene bliver uendelige, kritikken systematisk og din indsats bruges til at bevise, at du aldrig er god nok, kan det være en del af den psykiske nedbrydning.

Voldsom jalousi og kontrol

Helt almindelig kontakt med en kvindelig kollega, en tidligere studiekammerat eller en bekendt kan blive til et forhør. Hvem skrev? Hvorfor smilede du? Hvorfor svarede du ikke med det samme? Hvorfor kom du ti minutter senere hjem end aftalt?

Du viser måske din telefon for at bevise, at der ikke er noget. Du forklarer din kalender. Du sender et billede af, hvor du er. Men beviserne skaber ikke ro. De bliver begyndelsen på nye krav.

Til sidst undgår du kontakter og situationer, som kan udløse jalousien. Det er ikke længere hendes følelse alene. Den er begyndt at styre dit liv.

Nedgørelse, gaslighting og angreb på dit selvværd

Du får måske at vide, at du er en dårlig far. At du er dum. Svag. Ulækker. Uinteressant. Dårlig til dit arbejde. For følsom. For vred. Ikke en rigtig mand.

Måske bliver hændelser benægtet bagefter. “Det har jeg aldrig sagt.” “Du husker forkert.” “Du er syg i hovedet.” “Alle andre kan se, at det er dig, der er problemet.”

Når det sker ofte nok, kan du begynde at se dig selv gennem hendes blik. Du tvivler på din hukommelse, din dømmekraft og din ret til at sige fra. Det er ikke kun din selvtillid, der bliver ramt. Det er tilliden til din egen virkelighed.

Trusler om børnene, dit arbejde eller dit omdømme

Nogle trusler bliver sagt direkte: “Du ser aldrig børnene igen.” “Jeg fortæller din chef, hvem du er.” “Ingen kommer til at tro på dig.”

Andre ligger som antydninger. Du ved, at hun kan fortælle noget til skolen, familien eller myndighederne. Du ved ikke præcis hvad, men frygten er nok til, at du går på listefødder.

Når børn, økonomi, arbejde eller omdømme bruges til at få dig til at makke ret, kan det være en central del af kontrollen.

Psykisk vold bliver ikke mindre alvorlig, fordi den rammer en mand.

Lussinger og andre former for fysisk vold

En lussing er vold. Også når den gives af en kvinde til en mand. Også når du ikke vælter. Også når du ikke får et synligt mærke. Og også når hun bagefter siger, at du selv fremprovokerede den.

Fysisk vold kan også være slag, spark, bid, krads, skub, spyt, kast med genstande, blokering af en dør eller at blive forhindret i at forlade et rum. Det kan være ødelæggelse af ting for at skræmme dig eller et angreb, mens du sover eller er uforberedt.

Måske ved du godt, at du fysisk kunne holde hende væk. Men du er bange for, hvad der sker, hvis du tager fat i hendes arme eller skubber hende fra dig. Hvem vil de tro på? Hvordan vil situationen se ud udefra? Hvad betyder det for børnene?

Nogle mænd står derfor helt stille. Andre vender sig væk, går ud af rummet eller forsøger at tale partneren ned. Nogle reagerer til sidst fysisk. Hvis du selv har handlet truende eller voldeligt, skal det tages alvorligt. Din egen adfærd forsvinder ikke, fordi du også kan være udsat. Men det gør heller ikke den vold, du har været udsat for, mindre virkelig.

Andre former for vold og kontrol

Voldsformerne står sjældent pænt adskilt fra hinanden. Psykisk vold kan være vævet sammen med økonomisk kontrol, ødelæggelse af ejendele, digital overvågning eller seksuelt pres.

Økonomisk vold kan være, at du ikke har adgang til fælles konti, bliver presset til lån eller hæfter for et forbrug, du ikke har haft indflydelse på. Materiel vold kan være, at ting, der betyder noget for dig, bliver ødelagt, gemt eller nægtet udleveret. Digital vold kan være adgang til din telefon, placeringstjenester, konti eller vedvarende beskeder, der gør det umuligt at få ro.

Seksuel vold og seksuelt pres kan også ramme mænd. Det kan være uønsket berøring, pres til sex for at undgå konflikt, ydmygende kommentarer eller fysisk tvang. At du er mand eller fysisk stærkere betyder ikke, at dine seksuelle grænser er mindre værd.

Når ordene mangler

Du kan måske forklare præcis, hvad der stod i beskeden tirsdag aften. Du kan huske tidspunktet, blikket i hendes ansigt, hvor børnene sad, og hvor længe hun ignorerede dig bagefter.

Men når nogen spørger: “Hvordan påvirkede det dig?”, bliver det pludselig svært.

Måske svarer du, at det var irriterende. At det var urimeligt. At det skabte problemer. Måske trækker du på skuldrene og fortæller hurtigt videre om den næste hændelse.

Det betyder ikke, at du ikke har følelser. Og det betyder ikke, at det, du har oplevet, ikke har ramt dig.

Mange mænd har gennem livet lært at handle, løse problemer og bevare kontrollen. De har ikke nødvendigvis øvet sig i at sætte præcise ord på deres egne følelser som frygt, skam, afmagt, ydmygelse, sorg, ensomhed eller frygten for at miste børnene. Når presset bliver stort, reagerer nogle derfor gennem kroppen eller handlingen, før de kan forklare følelsen.

Belastningen kan først vise sig som uro, spændinger, søvnløshed, vrede eller en trang til at komme væk. Du arbejder mere. Træner mere. Går lange ture. Bliver i garagen. Gamer. Drikker måske mere, end du plejer. Eller lukker helt ned og siger så lidt som muligt.

Måske taler du meget om børnene, men næsten ikke om dig selv. Måske siger du, at du “bare har brug for nogle konkrete råd”. Først senere opdager du, hvor hårdt det faktisk har ramt dig.

Du behøver ikke begynde med følelsen. Du kan begynde med det, der skete. Ordene kan komme senere.

Jeg møder mange mænd, der siger undskyld, når stemmen knækker eller tårerne kommer. De retter sig op, tørrer øjnene og forsøger hurtigt at komme tilbage til fakta. Måske er du bange for, at tårerne gør dig mindre troværdig. Måske er du selv forlegen over, at kroppen reagerer.

Men du behøver ikke vise din sorg på en bestemt måde. Du må gerne være berørt. Du må også være ordknap. Det vigtige er ikke, om du fortæller perfekt. Det vigtige er, at vi sammen får øje på det, du har levet i, og det, du har brug for nu.

“Du behøver ikke have de rigtige ord. Du må begynde med det, der skete. Og hvis tårerne kommer, behøver du ikke undskylde. De fortæller bare, at du har stået med noget svært alt for længe.”

Du behøver ikke have de rigtige ord

Hos mig kan du begynde med det, der er sket. Du må gerne miste tråden, være usikker på rækkefølgen eller have svært ved at forklare, hvordan det har påvirket dig. Jeg hjælper dig med at sortere hændelserne og få øje på det, der er vigtigt. Du behøver ikke på forhånd vide, om det, du oplever, kan kaldes psykisk vold.

Når dit liv langsomt bliver mindre

Måske siger du ikke længere, at du gerne vil besøge en ven. Du lader være med at ringe til din familie. Du dropper en fritidsinteresse. Du tager ikke emnet op, når du er uenig i noget omkring børnene. Du lader hende vælge, hvor I skal hen, hvem I skal se, og hvordan tingene skal foregå.

Ikke fordi du er enig.

Men fordi du ved, hvad der følger bagefter: de lange diskussioner, beskyldningerne, tavsheden, kulden og de samme argumenter igen og igen. Måske bliver samtalen ved til langt ud på natten, uden at I kommer nærmere en løsning.

Til sidst bliver det lettere at lade være.

Udefra kan det ligne et valg. Men lidt efter lidt er din frihed blevet mindre. Dine grænser har flyttet sig. Dit liv er blevet indrettet efter, hvad der skaber mindst mulig uro.

At få øje på mønsteret betyder ikke, at du skal kunne løse alt i dag. Men det kan være begyndelsen på, at du langsomt får dit eget ståsted tilbage.

At kunne holde til meget er ikke det samme som, at du skal blive ved med at holde til det.

Psykisk vold før, under og efter bruddet

Et brud stopper ikke nødvendigvis kontrollen. For nogle gør det. For andre skifter volden arena.

Mens du stadig lever i forholdet, kan kontrollen ligge i hjemmet, økonomien, sexlivet, børnene, tavsheden og de daglige regler. Når du begynder at tale om at gå, kan presset vokse. Du kan blive truet med, at du mister børnene, huset, pengene eller dit omdømme.

Efter bruddet kan kontrollen fortsætte gennem beskeder, afleveringer, økonomi, skole, institution, fælles digitale platforme eller gentagne henvendelser til myndigheder. Nogle oplever stalking eller vedvarende chikane. Andre oplever, at børnene bliver brugt som budbringere eller informationskilder.

Det betyder ikke, at alle vanskelige skilsmisser er psykisk vold. En skilsmisse kan være konfliktfyldt, uden at den ene udøver kontrol over den anden. Men når de samme mønstre af frygt, tilpasning og sanktioner fortsætter efter bruddet, er det vigtigt at se på helheden, ikke kun på hver enkelt besked eller aflevering.

Når børnene også bliver ramt

Når et barn lever med, at dets far bliver udsat for fysisk eller psykisk vold, bliver barnet også ramt. Det er den hårde kendsgerning.

Barnet behøver ikke stå i samme rum under en lussing eller høre hver eneste nedgørende bemærkning. Børn mærker stemningen. De registrerer tavsheden, uforudsigeligheden og frygten. De lærer, hvem der bestemmer, hvad der ikke må siges, og hvornår de skal være stille.

Nogle børn forsøger at skabe fred. Nogle bliver meget dygtige til at aflæse de voksnes humør. Nogle bliver vrede eller urolige. Andre bliver overansvarlige, stille eller kropsligt påvirkede. De kan få ondt i maven, sove dårligt, få svært ved at koncentrere sig eller forsøge at beskytte en af forældrene.

Når du bliver nedgjort foran børnene eller systematisk overrulet som far, påvirker det også barnets relation til dig. Barnet kan blive usikkert på, om det må være glad for dig, lytte til dig eller vise dig loyalitet.

Barnet er ikke bare tilskuer til volden mellem de voksne. Barnet lever i den.

 

Du skal samtidig passe på ikke at gøre barnet til bevismiddel. Barnet skal ikke afhøres, instrueres eller bruges som budbringer. Barnets egne oplevelser og stemme skal have plads, også når de ikke passer ind i de voksnes forklaringer.

Forældrefremmedgørelse, påvirkning og kontaktmodstand er komplekse emner. Både mødre og fædre kan opleve, at relationen til barnet bliver undergravet. I min rådgivning møder jeg mange fædre, som fortæller om begrænset kontakt, loyalitetspres og alvorlige anklager, der får samværet til at stoppe, mens sagen undersøges. Men et barns modstand mod kontakt kan også have andre grunde og skal altid undersøges bredt og nænsomt.

Læs mere om forældrefremmedgørelse Emnet behandles kun kort her, fordi jeg har en særskilt landingsside om forældrefremmedgørelse, kontaktmodstand og hjælp til at beskytte relationen til barnet. Læs mere om forældrefremmedgørelse

Når der fremsættes alvorlige anklager

For nogle fædre begynder et samværsstop med en alvorlig anklage. Måske bliver du beskyldt for vold, misbrug, psykisk sygdom eller grænseoverskridende adfærd over for dit barn.

Når der opstår en bekymring for, om et barn kan være i fare, skal den naturligvis undersøges grundigt. Men mens undersøgelserne står på, går tiden. Du kan stå uden kontakt til dit barn og uden at vide, hvornår du igen får mulighed for at være far. Den usikkerhed og magtesløshed kan være næsten ubærlig.

Måske oplever du samtidig, at du bliver mødt, som om anklagen i sig selv er et bevis. At du skal forklare, forsvare og bevise din uskyld, mens mistanken bliver hængende over dig.

Hvis du bliver frifundet, en anmeldelse bliver henlagt, eller en anklage ikke kan bekræftes, kan det føles dybt krænkende, hvis du fortsat bliver behandlet, som om du har gjort det, du blev beskyldt for. Det kan ramme din retfærdighedsfølelse, din værdighed og din tillid til, at systemet vil se på din sag med åbne øjne.

Fagligt er det vigtigt at skelne mellem forskellige situationer. En anklage kan være dokumenterbart urigtig eller bevidst falsk. Den kan også være ubevist, ikke kunne bekræftes eller bygge på modstridende forklaringer. En frifindelse eller manglende dokumentation er derfor ikke nødvendigvis det samme som et bevis på, at en anklage bevidst er opdigtet.

Men det betyder ikke, at anklagen fortsat skal behandles, som om den er bevist.

Og det betyder heller ikke, at det, du har været igennem, skal gøres mindre.

Hos mig behøver du ikke først bevise, at en anklage er falsk, før du må fortælle om, hvad den har gjort ved dig og din relation til dit barn. Jeg kan ikke afgøre skyld eller træffe juridiske beslutninger, men jeg kan lytte til din fortælling, hjælpe dig med at skabe overblik og tage konsekvenserne for dig og børnene alvorligt, også når sagen består af modstridende forklaringer og opleves som påstand mod påstand.

Hvis en anklage viser sig at være dokumenterbart falsk eller bevidst urigtig og bruges til at skade, kontrollere eller afskære dig fra børnene, kan den indgå i psykisk vold eller fortsættelsesvold mod dig. Konsekvenserne kan være ødelæggende for både dig og dit barn, fordi den tabte tid og de oplevelser, I er gået glip af, ikke kan gives tilbage.

Når børnene samtidig inddrages, påvirkes eller mister kontakten til dig som led i et kontrolmønster, bliver de også ramt. I nogle situationer kan barnet selv være udsat for psykisk vold, loyalitetspres eller manipulation. Derfor er det afgørende, at barnets situation undersøges grundigt og nænsomt, uden at barnet gøres ansvarligt for at afgøre konflikten mellem de voksne.

Når du søger hjælp, og oplever selv at blive mistænkt

Når en mand søger hjælp, risikerer han ikke kun at skulle forklare volden. Han kan også opleve at skulle bevise, at han ikke selv er voldsudøveren.

 

I min praksis møder jeg mænd, der fortæller, at deres beskrivelse af psykisk vold bliver reduceret til “påstand mod påstand”, “høj konflikt” eller “samarbejdsproblemer” af systemet. De føler, at deres fysiske størrelse, stemme eller frustration kommer til at fylde mere end den adfærd, de forsøger at beskrive.

Nogle fortæller, at de oplever Familieretshuset, kommunen, skolen og institutionen som en kvindedomineret verden. Ikke fordi en kvindelig fagperson automatisk behandler en mand dårligere, men fordi både sproget, samtaleformen og forestillingen om, hvem der kan være udsat for vold, kan føles fremmed for dem.

De oplever et miljø, hvor der tales meget om relationer og følelser, og hvor de forventes at kunne forklare komplekse hændelser roligt, sammenhængende og præcist. Samtidig føler de, at de skal vise, at de kan kontrollere sig selv. De må gerne være berørte, men ikke for berørte. De må gerne være tydelige, men ikke vrede. De skal fortælle nok, men ikke så meget, at de virker fastlåste.

Der findes ikke tilstrækkelig dansk forskning til at fastslå, hvor ofte mænd og kvinder behandles forskelligt i sammenlignelige sager. Det skal siges ærligt. Men manglen på data gør ikke mændenes oplevelser irrelevante. Når de samme erfaringer går igen i rådgivning og brugerberetninger, skal de tages alvorligt og undersøges.

Når neutralitet føles som kulde

Fagpersoner skal være undersøgende og må ikke på forhånd vælge side. Neutralitet kan derfor være nødvendig.

Men hvis du for første gang fortæller om en nedværdigende behandling, en lussing eller frygten for at miste børnene, kan et neutralt ansigt og få reaktioner føles som mistro. Du kan gå derfra uden at vide, om nogen hørte alvoren i det, du sagde.

Det betyder ikke nødvendigvis, at fagpersonen har afvist dig. Men det viser, hvor vigtigt det er, at fagpersoner kan være både neutrale og menneskeligt tydelige: “Jeg hører, hvad du fortæller. Jeg kan ikke afgøre det nu, men vi skal have det belyst.”

Når din reaktion kommer til at fylde mere end din fortælling

Et menneske under langvarigt pres fortæller ikke nødvendigvis roligt, kronologisk og med de helt rigtige ord.

Du kan tale hurtigt. Springe i tid. Komme med for mange detaljer. Blive kortfattet. Glemme væsentlige hændelser. Gentage dig selv. Hæve stemmen, når du føler, at du ikke bliver forstået. Eller lukke helt ned.

Hvis du græder, kan lytteren blive forlegen. Hvis du virker helt kontrolleret, kan din belastning blive undervurderet. Hvis du hæver stemmen, kan opmærksomheden flytte sig fra din fortælling til din adfærd.

Ingen af de reaktioner afgør i sig selv, om du er udsat eller udøver. En ordentlig vurdering må se på konkrete handlinger, udviklingen over tid, magtbalancen, frygten, tilpasningen og konsekvenserne for både dig og børnene.

Du har stadig ansvar for din egen adfærd. At være voldsudsat gør ikke truende, voldelig eller grænseoverskridende adfærd acceptabel. Men en presset reaktion må heller ikke stå alene som forklaring på hele relationen.

Du skal ikke være den perfekte voldsudsatte for at have ret til at blive taget alvorligt.

Når du skal formulere dig mundtligt og skriftligt

I praksis oplever jeg, at mange mænd har meget svært ved at formulere sig – både mundtligt og skriftligt – når de står i en alvorlig skilsmissesag.

Det handler ikke nødvendigvis om manglende evner. Det handler ofte om, at alt hænger sammen, og at du er bange for at udelade den detalje, der kunne have fået andre til at forstå mønsteret.

Derfor kan din tekst blive meget lang. Du forklarer hele historien, indsætter beskeder og retter igen og igen. Måske sender du den midt om natten, fordi tankerne ikke vil stoppe. Eller du skriver næsten ingenting, fordi du ikke kan holde ud at gennemgå det hele endnu en gang.

På mødet bliver du måske spurgt, hvordan samarbejdet fungerer, hvad der bekymrer dig, eller hvad børnene har brug for. Du har hundredvis af hændelser i hovedet, men kan ikke finde begyndelsen. Når du mærker, at andre ikke forstår forbindelsen, bliver du frustreret. Og så kan din frustration blive det, de lægger mest mærke til.

For mange af de mænd, jeg møder, er Familieretshuset og Familieretten derfor meget svære at navigere i. Systemet stiller store krav til præcis, rolig og struktureret kommunikation – netop på det tidspunkt, hvor du kan have færrest ord og mindst overblik.

Sådan forbereder du dig til et myndighedsmøde

Før et vigtigt myndighedsmøde Tal om dit barn Gør dit kendskab til barnet konkret: dets hverdag, personlighed, rutiner og behov. Fortæl om de bekymringer, du har for dets trivsel. Beskriv, hvad barnet har oplevet, og hvilke forandringer du konkret har set hos dem. Fortæl, hvordan situationen påvirker dets søvn, skoleliv, humør, relationer eller samværsskift. Forklar, hvad der gør barnet tryg, og hvad du mener, det har brug for nu. Gengiv kun det, barnet selv har sagt spontant. Afhør ikke barnet, og læg ikke ord i munden på det. Gør din fortælling overskuelig Aftal dine tre til fem vigtigste pointer på forhånd. Lav en kort tidslinje med dato, hændelse og betydning. Medbring få relevante bilag frem for en stor bunke materiale. Beskriv konkrete handlinger frem for lange karakteristikker af din ekspartner. Skriv dine spørgsmål og det ønskede næste skridt ned. Bed om en pause, hvis du mister overblikket. Bed om, at centrale oplysninger bliver journaliseret eller fremgår af referatet, hvor det er relevant.

Mit vigtigste råd er: Hav en bisidder med, hvis det er muligt.

Når du er stærkt presset, kan det være næsten umuligt både at fortælle, lytte, huske, styre dine reaktioner og samtidig vurdere, om myndigheden har forstået dig korrekt.

En professionel bisidder kan blive en vigtig livline. Ikke fordi nogen kan love dig et bestemt udfald, men fordi du får hjælp til at blive forstået, få de væsentlige oplysninger frem og fastholde, hvad der bliver sagt og aftalt.

En bisidder kan tage noter, opdage misforståelser, hjælpe dig tilbage til emnet og samle op bagefter. Det kan få stor betydning for, hvor tydeligt din situation bliver fremlagt, og hvor grundigt sagen bliver oplyst.

Forberedelsen handler ikke om, at du skal skjule dine følelser eller spille en rolle. Den handler om, at du ikke skal stå alene med opgaven at fortælle, huske, reagere og bevare overblikket på samme tid.

Du kan ikke styre alle andres vurderinger. Men du kan få hjælp til at gøre din fortælling tydeligere og til ikke at stå alene i mødet.

“Jeg ser ofte, hvor stor forskel det gør, at du ikke skal huske, forklare og reagere på én gang. Som professionel bisidder hjælper jeg dig med at holde fast i det vigtigste, også når mødet bliver svært.”

Skal du snart til et vigtigt møde?

Du behøver ikke stå alene med at fortælle, lytte, huske og bevare overblikket på samme tid. Jeg kan hjælpe dig med at forberede dine vigtigste pointer og holde fokus på dit barn og det, der skal frem under mødet.

Få hjælp til dit næste møde

Jeg tilbyder både forberedende rådgivning og hjælp som professionel bisidder.

Sådan kan psykisk vold påvirke dig

Mange mænd opdager først voldens omfang gennem det, der sker i kroppen og hverdagen.

Du sover måske dårligt. Du vågner tidligt med tankemylder eller gennemgår beskeder igen og igen. Du får hovedpine, spændinger, hjertebanken, ondt i maven eller en konstant uro.

Du kan få svært ved at koncentrere dig på arbejdet. Glemme aftaler. Tage dårligere beslutninger. Blive irritabel over små ting eller føle dig helt følelsesløs.

Nogle mænd arbejder mere for at holde sig væk fra hjemmet. Andre træner meget, gamer, drikker mere alkohol eller trækker sig fra venner og familie. Det kan være forsøg på at få afstand til noget, der føles uoverskueligt.

Reaktionerne er ikke i sig selv et bevis på psykisk vold, og de kan have andre årsager. Men hvis du kan genkende flere af dem samtidig med et mønster af kontrol, nedgørelse eller frygt, er det vigtigt at tage dem alvorligt.

På længere sigt

Langvarig vold kan påvirke dit psykiske og fysiske helbred, din søvn, arbejdsevne, økonomi, relationer og kontakt til børnene. Nogle udvikler angst, depression eller traumesymptomer. Andre oplever udmattelse, smerter, social isolation eller et skadeligt alkoholforbrug.

Volden kan også nedbryde dit selvværd. Du tvivler måske på, om du er en god far, medarbejder, partner eller ven. Du kan få svært ved at træffe selv små beslutninger, fordi du er blevet vant til, at dine valg bliver kritiseret.

Du er ikke dømt til at have det sådan resten af livet. Men belastningen forsvinder ikke nødvendigvis, bare fordi forholdet slutter. Kroppen kan fortsat reagere, og kontakten til ekspartneren kan holde presset i live. Derfor kan du have brug for hjælp både til den konkrete skilsmisse- eller myndighedssag og til det, volden har gjort ved dig.

Sådan kan du dokumentere et mønster

Når du er presset, kan du få lyst til at gemme alt. Hver besked, hvert billede og hvert notat. Det er forståeligt. Men dokumentation bliver ofte stærkere, når den er overskuelig og faktuel.

• Notér dato og tidspunkt.
• Beskriv, hvad der konkret skete eller blev sagt.
• Notér sammenhængen og den praktiske konsekvens.
• Beskriv, hvordan du eller børnene reagerede, uden at tolke for meget.
• Gem originale beskeder, billeder, journalnotater og relevante dokumenter.
• Skeln tydeligt mellem fakta, din oplevelse og din fortolkning.

Skriv for eksempel: “Hun skrev: ‘Du ser aldrig børnene igen’” frem for kun: “Hun prøver at ødelægge mit liv.” Begge sætninger fortæller noget om din oplevelse, men den første gør det lettere for andre at vurdere den konkrete hændelse.

Du skal ikke fremprovokere episoder, udsætte dig selv for fare, skaffe dokumentation ulovligt eller bruge børnene som informationskilder. Tal med en rådgiver eller advokat, hvis du er i tvivl om, hvad der er relevant og lovligt.

Har mænd ret til krisecenter og hjælp?

Måske føles tanken om et krisecenter forkert. Måske forbinder du krisecentre med kvinder og børn – ikke med dig. Måske tænker du, at du burde kunne finde en anden løsning, sove hos en ven eller bare holde lidt længere ud.

Men det er ikke forkert, svagt eller flovt at tage på krisecenter, fordi du er mand. Fædre har også ret til, at nogen drager omsorg for dem. Du kan også have brug for beskyttelse, ro og hjælp til at finde fodfæste igen.

Et krisecenterophold kan give dig:

• fysisk sikkerhed og afstand til volden
• ro til at sove og tænke mere klart
• støtte til at forstå, hvad du har været udsat for
• hjælp til sikkerhed, bolig, økonomi og myndighedskontakt
• mulighed for at lægge en plan for dit næste skridt
• støtte til at være far, samtidig med at du selv er i krise.

På et krisecenter skal du ikke stå alene med hverken de praktiske problemer eller de følelsesmæssige følger af volden. Du kan få hjælp af socialrådgivere eller andre socialfaglige medarbejdere til at skabe overblik over blandt andet bolig, økonomi, arbejde, børn og kontakt til myndigheder. Du har også ret til psykologbehandling, og hvis dine børn er med, har de også ret til psykologhjælp.

Hjælpen kan være organiseret forskelligt fra sted til sted. Nogle fagpersoner arbejder på selve krisecentret, mens andre tilknyttes udefra. Det afgørende er, at du og dine børn kan få hjælp til både det, der skal løses her og nu, og det, I har brug for at bearbejde.

Du kan have brug for at tage på krisecenter alene. Du kan også have behov for at tage dine børn med. For børnene kan opholdet betyde en pause fra vold, spændinger og uforudsigelighed, og adgang til voksne, der kan hjælpe dem med at forstå, at det ikke er deres ansvar at passe på far.

Et krisecenterophold er ikke en ferie. Det kan være en stor omvæltning at forlade sit hjem og få børn, skole og arbejde til at hænge sammen fra et nyt sted. Men nogle gange er afstand og beskyttelse det, der skal til, før du igen kan mærke, hvad du har brug for.

Siden 1. juli 2024 har servicelovens § 109 været kønsneutral. Mænd, der er udsat for vold i nære relationer, kan derfor være i målgruppen for et krisecenterophold – alene eller sammen med deres børn.

Den formelle ret er den samme for mænd og kvinder. Den praktiske adgang kan dog variere med geografi, kapacitet og det enkelte tilbuds målgruppe og rammer.

Dine rettigheder som voldsudsat mand – kort fortalt

Mulighed eller rettighed	Hvad det betyder for dig
Krisecenter efter § 109	Mænd udsat for vold i nære relationer kan optages på et relevant krisecenter – alene eller sammen med deres børn.
Egen henvendelse og anonymitet	Du kan selv henvende dig, og optagelse kan ske anonymt. Krisecentrets leder vurderer optagelsen.
Børn kan ledsage deres far	Børn kan komme med, hvis det konkrete krisecenter kan modtage jer.
Støtte under og efter opholdet	Kommunen skal tilbyde indledende og koordinerende støtte om blandt andet bolig, økonomi, arbejde, skole, daginstitution og sundhed.
Psykologbehandling	Den voksne har ret til 10 timer. Hvert ledsagende barn har ret til 4-10 timer afhængigt af behov.
Hvor finder du en plads?	Lev Uden Volds hotline på 1888 kan oplyse om relevante tilbud og ledige pladser.

 

Rettigheder og tilbud kan ændre sig. Oplysningerne ovenfor er kontrolleret 3. august 2026. Lev Uden Volds hotline er åben anonymt, gratis og døgnet rundt.

Mandecentret har syv afdelinger i Aalborg, Aarhus, Randers, Esbjerg, Odense, Slagelse og København med i alt 113 pladser til mænd og deres medfølgende børn. Der findes også andre krisecentre, som kan modtage mænd. Ring til 1888 for at finde det tilbud, der passer til din situation, og undersøge, hvor der er plads.

Sådan søger du hjælp – det første skridt

Måske tænker du, at du først skal være helt sikker. At du skal have alle datoer, alle beskeder og en færdig forklaring.

Det behøver du ikke.

Du kan begynde med én sætning:

“Jeg er usikker på, om det, jeg oplever, er psykisk vold. Jeg har brug for hjælp til at få overblik over situationen og mine børn.”

Sådan kan jeg hjælpe dig og dine børn

Første skridt hos mig er typisk en opstartssamtale på 60 minutter. Samtalen foregår via Zoom eller på mit kontor i Hillerød efter aftale.

Her tager vi udgangspunkt i din historie, dine oplevelser og det, der fylder mest lige nu.

Du skal ikke have styr på alle datoer, beskeder eller detaljer. Mange af de mænd, jeg taler med, kommer netop, fordi de har mistet overblikket og har brug for hjælp til at finde hoved og hale i det hele.

Du behøver heller ikke være sikker på, at det er vold. Vi begynder ikke med at presse en bestemt forklaring ned over din situation. Vi begynder med det, der er sket, det der stadig foregår, og det der påvirker dig og børnene.

I samtalen kan vi blandt andet se på

• hvad du har været udsat for, og om hændelserne tilsammen viser et mønster
• hvad der stadig foregår i kontakten med din partner eller ekspartner
• hvordan situationen påvirker dig fysisk, følelsesmæssigt og i hverdagen
• hvordan dit barn reagerer, og hvad barnet har brug for
• hvad der er vigtigst at få ro på først
• hvad der bør dokumenteres – og hvad der ikke hjælper sagen
• hvordan du kan kommunikere kortere, roligere og tydeligere
• hvordan du kan forberede dig til Familieretshuset, kommunen, skolen eller Familieretten
• om du bør have en bisidder eller anden professionel støtte med
• hvilke næste skridt der vil være mest hjælpsomme.

Du skal ikke holde sammen på dig selv for min skyld

I samtalen skal du ikke præstere eller fortælle på en bestemt måde. Du må gerne miste tråden, have svært ved at finde ordene eller blive følelsesmæssigt påvirket.

Mange mænd retter sig hurtigt op og siger undskyld, når stemmen knækker eller tårerne kommer. Det behøver du ikke gøre hos mig.

Jeg lytter, hjælper dig med at sortere og tager det, du fortæller, alvorligt. Samtidig lover jeg ikke en bestemt afgørelse og konkluderer ikke mere, end der er grundlag for.

Når skuldrene sænker sig

De mænd, jeg møder, fortæller gennemgående, at det gør en forskel at blive lyttet til uden straks at skulle forsvare eller bevise hele deres historie.

Mange mærker, at skuldrene sænker sig allerede i den første samtale. Ikke fordi alt er løst, men fordi de ikke længere skal skabe overblik alene.

“Mange mænd kommer til den første samtale med skuldrene helt oppe om ørerne. Når vi sammen får sorteret det, der er sket, og lagt en retning, kan jeg ofte se, at de forlader mig lettet og mere afklaret.”

Hvor mange samtaler har du brug for?

Det afhænger helt af, hvad du står i.

Nogle gange kan en enkelt samtale være nok til at skabe ro, overblik og en tydelig retning. Andre gange er der brug for flere samtaler, fordi situationen udvikler sig, børnene reagerer, eller der opstår nye udfordringer undervejs.

Du er ikke bundet til et fast forløb. Vi vurderer sammen løbende, hvad der giver mening for dig og dine børn.

Hvad med en skriftlig opsamling?

Når du er stærkt belastet, kan det være svært at huske alt, hvad vi har talt om. Vi taler derfor om, hvordan du bedst kan holde fast i de vigtigste pointer og næste skridt.

Behovet for en eventuel kort skriftlig opsamling vurderer jeg konkret i samtalen. Et fuldt referat eller et fast skriftligt dokument er ikke automatisk en del af opstartssamtalen.

Du behøver ikke skabe overblikket alene

Vi begynder med det, der fylder mest lige nu. Sammen ser vi på det, der er sket, det der eventuelt stadig foregår, hvordan børnene er påvirket, og hvilket næste skridt der giver bedst mening i din situation.

60 minutter · Zoom eller Hillerød · Du er ikke bundet til et fast forløb.

 

Du må gerne være i tvivl

Du behøver ikke vide, om det er psykisk vold, før du tager kontakt. Det er nok, at noget føles forkert, belastende eller svært at stå alene med.

I den første samtale hjælper jeg dig med at skabe mere ro, få overblik over situationen og finde en tydeligere retning for dig og dine børn.

Book en fortrolig samtale

Du booker en 60-minutters opstartssamtale via Zoom eller på mit kontor i Hillerød. Vi tager udgangspunkt i det, der fylder mest for dig lige nu.

Kilder og videre læsning

De faglige og juridiske oplysninger bygger blandt andet på følgende kilder. Aktuelle oplysninger er kontrolleret 3. august 2026.

• • Lev Uden Vold (2024): Partnervoldens karakter – en undersøgelse af forekomst, virkninger og afhængighedsforhold
  • Lev Uden Vold (2021): Nordisk viden om partnervold mod mænd – et litteraturstudie
  • Mandecentret (2020): Under radaren – vold mod mænd i nære relationer
  • Mandecentret: Botilbud, syv afdelinger og 113 pladser
  • Lev Uden Vold: Den nationale hotline 1888 og oversigt over mandekrisecentre
  • Retsinformation: Serviceloven, LBK nr. 641 af 1. juli 2026, § 109

Om Bettina Vestergaard

Bettina Vestergaard er pædagog, familieterapeut, coach og mediator og har mere end 25 års erfaring med børn og familier. Hun rådgiver og er specialist i højkonfliktskilsmisser, psykisk og fysisk vold, forældrefremmedgørelse, børns trivsel og mødet med Familieretshuset, kommunen og Familieretten.